23948sdkhjf
Del siden
Annonce

20 fodboldbaner under samme tag

For godt 47 år siden åbnede gartner Aage Knudsen, Danmarks første indkøbscenter på en mark i Rødovre. I sensommeren blev den femte udvidelse indviet, og Rødovre Centrum består nu af ca. 140.000 m2.

Rotunden, som den nye udvidelse kaldes, er på 14.200 m2 fordelt på to niveauer kælder og tre etager over terræn og består af 20 nye butikker, samt restaurant og et nyt stort unikt biografcenter med fem sale og 700 pladser. På øverste etage etableres et fitnesscenter og en række lægeklinikker.

Moe A/S har været både ingeniørfirma og bygherrerådgiver og har stået for projekteringen sammen med arkitektfirmaet Kieler, mens Hoffmann A/S har stået for at bygge huset i en partneringmodel med en åben proces om hele byggesagen.
Som samarbejdspartner på byggeriet blev Spæncom valgt.

- Vi valgte at have Spæncom med fra et tidligt stadie, hvor huset endnu ikke hang sammen statisk, udtaler Kalkulationschef Mikael Kristoffersen fra Hoffmann A/S. Bl.a. skulle tilbygningen optimeres med elementgeometrier, der var tilpasset nye og større belastninger, og Spæncom løste i samarbejde med Moe opgaven til UG med nogle optimale løsninger. Vi havde specielt et problem i forbindelse med et p-dæk, der ikke kunne holde, idet belastningen skulle ændres til last fra butikker. Her fandt Spæncom på en genial løsning, hvor de eksisterende TT elementer fik påspændt armeringsliner på siden og efterfølgende blev efterspændt. Det fungerede fantastisk godt, og sparede bygherren for en del penge, forklarer Mikael Kristoffersen og fortsætter:

- Spæncoms projektteam har været meget professionelle og alle tænkelige spørgsmål er blevet taget op i projekteringsfasen, hvilket resulterede i, at alt var løst, når vi stod på byggepladsen. Det gav ekstra besparelser på tidsplanen. Så alt i alt er vi meget tilfredse med Spæncoms indsats. Det er en fornøjelse, når de rette kompetencer kommer i spil på et tidligt stadie.

Spæncom A/S
Letvadvej 37
9200 Aalborg SV
Aalborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK26271010

Kontaktperson

PB
Per Bachmann
Kommunikationschef
+45 28444832 pba@spaencom.dk

Send til en kollega

0.046