23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Toms vægter kvalitet højest

Hos Toms Gruppen har man valgt den højeste certificering indenfor smøremidler. Det indfrier de strenge kvalitetskrav, som kendetegner Danmarks største chokoladeproducent.

Toms producerer hvert år pålægschokolade nok til, at det kan dække over 300 fodboldbaner, og sender årligt 21 millioner kæmpeskildpadder af sted til de danske slikmunde. Men udover at være Danmarks største slik og chokoladeproducent, er Toms også bevidste om kvalitet og fødevaresikkerhed – fra indkøb af kakaobønnerne til fragten af det færdige produkt – og hos Toms går de gerne forrest. ”I øjeblikket kører vi efter den nye norm '2014', som skal være færdigimplementeret i 2016. Det kræver blandt andet endnu større fokus på fødevarekontakt og migration,” fortæller Per Knudsen, som er indkøber af teknisk udstyr hos Toms og fortsætter: ”Når vi stiller så store krav til os selv, gør vi det naturligvis også til vores leverandører. I fødevarebranchen er det især vigtigt at have fokus på og føre kontrol med alle de produkter og reservedele, som enten kommer i kontakt med fødevarerne eller har mulighed for at komme det. Det gælder også vores smøremidler, og på det område er det vigtigt, at leverandøren både kan levere det rigtige fødevaregodkendte produkt og give den faglige rådgivning, når vi har brug for det,” forklarer Per Knudsen.

ISO 22.000
Energiselskabet OK er smøreolieleverandør til Toms Gruppen. OK forhandler Mobil, der som de eneste laver fødevaregodkendte NSF H1-registrerede smøremidler, der lever op til den højest anerkendte og mest omfattende fødevarestandard. Serien er produceret i omgivelser, der lever op til ISO 22.000-certificeringen.
Med ISO 22.000 giver man tilladelse til, at FDA må komme på uanmeldt besøg og kontrollere, at produkterne og produktionen lever op til standarden.

Færre produkter minimerer fejl
Da OK tog over som leverandør kom de frem til, at Toms sagtens kunne køre med færre smøremidler og stadig dække maskinernes krav, og det betyder meget for virksomheden. ”Ved at vi kan nøjes med at køre med et par af Mobils produkter, og de afdækker kravene, minimerer vi risikoen for fejl,” fortæller Per Knudsen. ”Her i Ballerup, hvor vi producerer chokolade, stiller maskinerne ikke helt så høje krav til smøremidlerne, som maskinerne på Helseholmen, hvor Toms producerer lakrids og vingummi,. De maskiner, der bruges til det, stiller højere krav til viskositeten i smøreolien og smørefedtet, da de dyser, bl.a lakridsen trykkes igennem, ligger under et enormt pres.”

En leverandør er også rådgiver
”Når vi tager stilling til, om vi skal vælge den ene eller den anden leverandør, ser vi på, hvem der på alle måder bedst kan løfte opgaven. Vi sorterer salgstalen fra og ser på, hvad en leverandør kan levere udover produktet.” Netop det, at en leverandør også kan være sparringspartner betyder noget i forhold til valget af smøremidler til maskinerne. ”Vi kan ikke være gode til alt – vi er gode til at lave chokolade, men når det kommer til fx smøreolie, har vi brug for, at vores leverandør har styr på de seneste specifikationer, og giver dem videre til os. Har vi en problemstilling, så er det naturligvis også vigtigt, at vores leverandør kan træde til og har den ekspertise, det kræver at løse problemet. Han skal have den nødvendige tekniske indsigt,” forklarer Per Knudsen. ”Det er vigtigt for os, at OK har styr på kvalitetssikringen af smøremidlerne. Det ved vi, at de har, og samtidig er der aldrig leveringsproblemer. Opstår der en situation, hvor vi løber tør, så kan vi få leveret varen, selvom kontorpersonalet er gået hjem kl. 16.” slår Per Knudsen fast. Det er sket en enkelt gang, at Toms havde fejlbedømt beholdningen af olie, hvor der måtte en hasteleverance til, ”og den ene gang var det vigtigt, at der ingen problemer var med bestilling og levering,” slutter han.



Fakta
Code of Conduct
Hos Toms stiller man ikke kun krav til egne produkter og kvalitet. Alle Toms’ leverandører skal ved indgået aftale skrive under på Toms’ dokument 'Code of Conduct'. Det betyder, at de forpligter sig til at leve op til at leve op til de ti principper i FN Global Compact. Dermed giver leverandørerne deres tilsagn om, at de lever op til gældende principper indenfor menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption. Leverandørerne til Toms skal kunne bevise, at disse principper respekteres i deres forsyningskæde.




OK a.m.b.a.
Åhave Parkvej 11
8260 Viby J
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK39170418

Kontaktperson

AD
Anne Dyrholm
ady@ok.dk

Send til en kollega

0.106