23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Alux A/S i Silkeborg kåret til årets danske sikkerhedsvirksomhed

Alux Sun & Safe Systems i Silkeborg er netop blevet kåret til årets danske sikkerhedsvirksomhed 2013.

Bag kåringen, der foregik på SecurityUser Expo i København den 17-19. september, står den danske brancheforening for sikkerhed og sikring, hvis medlemmer alle arbejder professionelt med sikkerhedssystemer. Men hvorfor Alux?

Baggrunden for kåringen er, at Alux har udviklet et nyt, spændende produkt, SafeRoller er designet til sikring til vinduer og sikring af døre, så de er lige så effektivt sikrede imod indbrud som resten af bygningen - uden at der gås på kompromis med udseende og interiør. SafeRoller er et sikringsrullegardin, der til forveksling ligner en almindelig persienne. Det er udført i aluminium og fremstår let og elegant. Det er nemt at integrere i miljøet, nemt at montere og betjene, og kan stort set bruges som almindeligt gardin. Men modsat en almindelig persienne lukker det så effektivt, at du trygt kan forlade kontoret selv med åbent vindue. Når SafeRoller er nede, er du effektivt sikret mod indbrud.

Design og udførelse
SafeRoller fås med lukkede eller perforerede lameller. De lukkede lameller er ideelle til mørklægning, mens de perforerede lameller lukker både lys og luft ind og bidrager til et behageligt indeklima. Gardinet kan leveres med manuel betjening eller med motor- og fjernbetjening. Sidstnævnte kan indstilles til, at hver enkelt jalousi betjenes separat. Men det kan også tilsluttes alarmsystemet og betjenes samlet, så SafeRoller går ned, når alarmen kobles til, og op når den kobles fra.

SafeRoller Combi er en specialversion, der designmæssigt kombinerer de to principper, idet det både indeholder et sikrings- og et solafskærmningsgardin. De to kan aktiveres enkeltvist.

Totalsikringen på plads
Med SafeRoller opfylder Alux et stort behov på markedet, for det er en kendsgerning, at døre og vinduer er de sikringsmæssigt svageste dele i en bygning, og at det er her, de fleste indbrud sker. Ikke mindst i Danmark, der har den kedelige rekord at have flere indbrud end noget andet land i Europa. Men de eksisterende produkter på markedet har været så tunge og voldsomme, at virksomhederne har vægret sig ved at bruge dem. Men nu bliver det let.

SafeRollers lethed og elegance gør det til en smal sag at få funktion og effektivitet til at gå op i en højere enhed med æstetik og design.

SafeRoller er et patenteret system, der er testet efter de europæiske standarder for indbrudssikring (EN 1627-1630). Læs mere om de nye sikringsstandarder her.

Alux A/S
Holmbladsvej 4-6
8600 Silkeborg
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK15693576

Kontaktperson

Bill Torben Jensen
Direktør
+45 87207325 btj@alux.dk

Send til en kollega

0.032