23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Tyve stak af med fem JCB-maskiner

Nicolaisen & Larsen A/S har fået stjålet JCB minilæssere til en værdi af en million kroner. Sent fredag d. 12. juli blev fem knækstyrede JCB 403 minilæssere stjålet fra afdelingen i Ulfborg.

De fem maskiner, der hver koster ca. 200.000 kroner, er først for nylig kommet til det vestjyske. De er først lige blevet leveret sammen med 15 andre fra Tyskland hvor JCB har en fabrik.
Velforberedte tyve
Det kan konstateres, at tyvene har været meget velforberedte og har gjort næsten alt, hvad de kunne, for ikke at efterlade spor. De afmonterede porten og brugte brugt tøj og tape til at dække fire overvågningskameraer, der ellers er installeret i seks meters højde.
Kameraerne nåede dog lige at få et glimt af tyvene, men eftersom de slog til lige efter solnedgangen, er det ikke endda til at sige, hvor mange der var på billederne. Også bevægelsesfølere og lamper blev afmonteret
Direktør Mads Pedersen hæftede sig desuden ved, at tyvene ikke tog de større – og dyrere – rendegravere, men ”nøjedes” med at stjæle de mindre maskiner. Det skyldes formentlig, at tyvene var klar over, at de større maskiner er udstyret med sporingsteknologi.
Finder stjålne maskiner
Selv uden sporingssystem er Nicolaisens & Larsens direktør dog sikker på, at maskinerne nok skal vende hjem til Ulfborg på et tidspunkt i fremtiden.
I 2008 blev der for eksempel stjålet otte maskiner fra maskinhandelen, men de blev alle fundet. Og sidste år blev Nicolaisen og Larsen A/S fynske afdeling ramt af et tyveri, men de to maskiner, der var på vej til udlandet, var udstyret med et sporingssystem. Derfor tog det ikke lang til for politiet at standse tyvene.
Vores maskiner er altid blev fundet. Og vi har også fundet mange kundemaskiner, fortæller Mads Pedersen, der har informeret alle i sit netværk om de stjålne maskiner og deres serienumre.
Han ærgrer sig dog over, at Nicolaisen & Larsen A/S nu står og mangler frem maskiner: - Vi køber maskinerne hjem, for at de skal sælges – ikke for at kan stjæles, siger Mads Pedersen.

Reesink Construction
Holmegade 58
6990 Ulfborg
Holstebro Kommune
Danmark
CVR nummer: DK45150615

Send til en kollega

0.047