23948sdkhjf
Del siden
Annonce

JCB maskine til behovet og lidt til

Uur Mink drives af Kirsten og Ib Nielsen med op mod 11.000 minktæver på hovedfarmen i Uur og 2.000 tæver, som er opstaldet på en naboejendom, som ægteparret har købt.

Minkfarmen har netop fået leveret en helt ny JCB gummihjulslæsser model TM 320S. Maskinen er solgt af Steen B. Knudsen, og klargjort i Nicolaisen & Larsen A/S’ afdeling i Ulfborg.
”Måske har jeg været udsat for en dygtig sælger, men faktum er, at vi med den nye maskine har købt en gummiged, som reelt er lidt overdimensioneret til vores behov. Men i takt med, at vi har taget den i brug til en række forskellige opgaver, kan jeg bare konstatere, at det er den maskine, vi skulle have – og ikke den brugte udgave af en lidt mindre læsser, som jeg egentlig tog til Ulfborg efter”, fortæller minkavler Ib Nielsen, Uur Mink.
Gummihjulslæsseren bruges til en bred vifte af opgaver på minkfarmen. Det er både almindelige landbrugsopgaver som læsning af halm, planering af jord, udmugning – og mere specielle opgaver som byggeopgaver, når minkhuse og andet skal renoveres.
”Det er en stor fordel, at maskinen er udstyret med teleskoparm, som gør den meget velegnet til læsseopgaver”, siger Ib Nielsen.
Minkavlere ved et tilfælde Kirsten og Ib Nielsen driver i dag en stor minkfarm, men bag det faktum gemmer sig, at de reelt blev minkavlere ved en tilfældighed og med en yderst begrænset faglig viden i bagagen. En situation, der i dag er ændret til, at farmen leverer topkvaliteter og rangerer blandt de 10 bedste i Danmark, når det gælder skindkvalitet.
”Vi havde en kvæggård og ville gerne udvide bedriften. Men som så mange andre kunne vi ikke få finansiering m.v. på plads, så i stedet solgte vi i 2005 og købte året efter minkfarmen her. Straks efter blev vi ramt af et faldende marked og sygdom blandt tæverne, men vi klarede os igennem disse alvorlige lussinger – vi taler milliontab - med god hjælp fra sælgerens driftsleder, som blev hos os i halvandet år og lærte os op”, fortæller Ib Nielsen.
Ved købet var der 5.500 tæver på minkfarmen, men i dag er besætningen på 8.000 tæver på hovedfarmen og 2.000 på nabofarmen, hvortil kommer ret til at udvide til 11.000 tæver på hovedfarmen.
Farmens størrelse betyder, at der er så mange medarbejdere, at det er muligt at organisere sig med arbejdsvilkår, der ligner dem, folk kender fra jobs uden for erhvervet. Arbejdstiden søges holdt på de 37 timer om ugen, og det gælder også ejerne selv, som fra deres tid som kvægavlere ellers var vant til lange arbejdsdage 365 dage om året.
”Det er ikke rimeligt, og vi vil gerne have, at folk skal have et liv uden for jobbet her. Friske medarbejdere giver også det bedste resultat, og forskellen på at levere en gennemsnitsvare og den bedste kvalitet er stor. Her går vi efter kvaliteten, og det er måske også derfor, at det passer os godt, at der er kraftoverskud i vores nye JCB, så opgaverne kan blive klaret, uden at vi skal trække på reserverne”, slutter Ib Nielsen, Uur Mink.
Billedtekst: Den nye JCB TM 320S Gummihjulslæsser er netop leveret til Uur Mink.

Reesink Construction
Holmegade 58
6990 Ulfborg
Holstebro Kommune
Danmark
CVR nummer: DK45150615

Send til en kollega

0.07