23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Nye kraner sikrer mobil og miljøvenlig godshåndtering på Aalborg Havn

I foråret har havnen i Aalborg budt velkommen til endnu to fuldhydrauliske materiel håndteringskraner, som fremover skal varetage lastning og losning med stor effektivitet og uden spild.

Nye kraner sikrer mobil og miljøvenlig godshåndtering på Aalborg Havn
I foråret har havnen i Aalborg budt velkommen til endnu to fuldhydrauliske materiel håndteringskraner, som fremover skal varetage lastning og losning med stor effektivitet og uden spild.

De to nye Sennebogen 850 kraner vejer ca. 60 tons hver, og er både mere økonomiske at anskaffe og vedligeholde end de aldrende portalkraner. Begge kraner er specialtilrettede, så de bedre dækker behovene hos både kranfører og omgivelser på Aalborg Havn, og det var et væsentligt parameter, da opgaven blev sendt i EU udbud.

”Opgaven blev vundet af UN Mobilkraner A/S bl.a. på baggrund af en stærk servicekultur og deres veldokumenterede og mangeårige erfaring med at levere mobilkraner, skræddersyede til den enkelte kundes behov," forklarer Peter J. Petersen, Havnekaptajn hos Aalborg Havn. De to kraner har blandt andet særlige grabbe og joystick, der er produceret specifikt efter Havnens ønsker.

Langt størstedelen af de skibe, der ligger til kaj ved Aalborg- og Nr. Sundby Havn, er lastet med materialer som foderstof, korn, granitskærver, biobrændsel og lignende. Aalborg Havn har en stærk miljøprofil, og al godshåndtering skal varetages under hensynstagen hertil. Det stillede store krav til de to nye kraner og kranfører, som ikke må spilde eller støve ved lastning og losning af de mange tons løsvarer, som hvert år håndteres med grabberne.

”Vi tolerer ikke spild, både fordi det er økonomisk urentabelt og miljømæssigt uansvarligt. Derfor har UN Mobilkraner sammen med Aalborg Havn udviklet en særlig lukket grab, som er påmonteret vores Sennebogen kraner. Herved er både spild og støvudledning reduceret til et absolut minimum, og det er vi meget tilfredse med," fortæller Peter J. Petersen.

De nye materiel håndteringskraner er meget driftssikre, men skulle der opstå driftsstop, er kranens mobilitet medvirkende til at begrænse generne heraf. Ved de gamle portalkraner var det skibene, der var nødt til at flytte sig, hvis kranen skulle repareres, men i dag kan mobilkranen køres væk, hvorefter en ny kan tage plads og fortsætte arbejdet med at laste eller losse. Det sparer Aalborg Havn for både tid og penge. ”Det er altafgørende for os, at kranen er driftssikker, men samtidig er det væsentligt, at den er mobil, så vi hele tiden kan opretholde driften," fortæller Peter J. Petersen.

De nye Sennebogen kraner har samme brændstofbesparende Cummins motorer som den Sennebogen 860, som Aalborg Havn anskaffede sig efteråret 2011. Samtidig deler de tre maskiner 75 pct. reservedele, og det er noget, der kommer til at kunne mærkes på Havnens vedligeholdelsesbudget. Aalborg Havn har selv reservedelslager, og med hjælp fra UN Mobilkraners personlige instruktionsbog er Havnen langt hen ad vejen selvhjulpen, når det kommer til udbedring af små reparationer og almindeligt vedligehold. Det betyder, at skibene ikke behøver at vente på, at kranleverandøren sender en reparatør, før lastning eller losning kan fortsættes.


Kilde: UN Mobilkraner

UN Mobilkraner A/S
Ternevej 4
8641 Sorring
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK24209245

Kontaktperson

Send til en kollega

0.047