23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Har du den rigtige funktion i dit firma?

Godt råd: Ejeren er måske bedre placeret i en anden funktion end direktøren, siger Aksel Uglvig Jensen fra Skelmose Consulting A/S.

Umiddelbart er det naturligt, at ejeren også er direktøren i firmaet. Men det er ikke sikkert, at det er det bedste for hverken firmaet eller ejeren og dermed heller ikke for de ansatte.

”Sagt med andre ord, så bør enhver firma- og virksomhedsejer stille sig selv spørgsmålet: Har jeg den rigtige funktion i firmaet? Hvem er jeg som person, og hvor er jeg bedst placeret”.

Rådet kommer fra Aksel Uglvig Jensen, Skelmose Consulting A/S, der uddyber:
”Selverkendelse er meget vigtig. De fleste ejere kender deres styrker, men hvordan ser udviklingspotentialet ud? Nogle opgaver passer bedre end andre til den enkelte indehaver, for fagligheden hænger jo sammen med personligheden. Man sætter jo ikke en, der er bange for at ringe til andre mennesker, til at være telefonsælger. Og hvis ejeren nu er væsentlig bedre som sælger, produktions- eller lagerchef, hvorfor så ikke finde den rette til direktørstolen?”

Fordelingen af vigtige opgaver mellem chef og mellemledere kan godt efterlade områder, som ingen i lederstaben er interesseret i, opgaver, der skal løses. Da slår Aksel Uglvig Jensen på, at mindre og mellemstore firmaer fint kan dele nøglepersoner som chef for funktioner som f.eks. indkøb, regnskab, salg, indkøb eller personale- og HR-funktionen.

”Det er vigtigt at tænke alternativerne ind i ansættelserne. Et eksempel er kvinden, der som ”cykelbogholder” holder styr på regnskaberne i flere firmaer, og indkøbschefen, der klarer indkøb til to forskellige virksomheder inden for samme branche, siger han.

Men Aksel Uglvig Jensen slår også på det vigtige i, at den enkelte leder har nogen at sparre med. Som et eksempel kan direktøren tage med sælgeren ud for at møde kunderne.

”Man bliver hurtigt ”hjemmeblind”, hvis man som chef og mellemleder aldrig kommer uden for virksomheden”, understreger han.

Skelmose ApS
Porsholtparken 7
6740 Bramming
Esbjerg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK30534166

Kontaktperson

AUJ
Aksel Uglvig Jensen
CEO og rådgiver
+45 40840133 auj@skelmose.eu

Send til en kollega

0.047