23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Dana Lims renseservietter fås nu i tre varianter

Lim- og fugemasse-producenten udvider deres sortiment med PRO WIPES 916 og PRO WIPES EXTRA 917. Sammen med den velkendte WIPES SENSITIVE 915 opfylder Dana Lim nu deres kunders behov for effektiv rengøring, som er lige ved hånden.

Dana Lims Wipes er med til at gøre det nemmere at være effektiv. I stedet for at skulle bruge tid på at rengøre sin svamp eller klud efter brug, så kan man med renseservietterne hurtigt komme videre med sit arbejde. Responsen har været meget positiv, og marketingchef Lars Wulff fortæller i den forbindelse:

- Vi lytter meget til vores kunders ønsker, så vi løbende kan foretage tilpasninger af sortimentet. Der opstår hele tiden nye ideer og behov, og her er vi vant til at reagere hurtigt og afprøve nye veje i vores produktion. Det er de nye Wipes et godt eksempel på.

Uanede muligheder
Wipes renseservietter kan anvendes til en lang række forskellige opgaver. De fjerner hurtigt olie, snavs, uhærdet fugemasse, fedt fra metaller, uhærdet lim, uhærdet PU skum m.m. Men ifølge Lars Wulff så bliver der hele tiden fundet nye ting at bruge Wipes til:

- Renseservietterne er tænkt til funktioner som at fjerne silikone på vinduer og til at have stående i produktionen ved siden af maskinen. Men det blev hurtigt klart, at de kan bruges til mange forskellige ting, som ikke var tænkt fra starten. Jeg får hele tiden feed back fra vores kunder, hvor de fortæller om nye anvendelsesmuligheder, såsom at fjerne klister efter klistermærker eller sorte aftryk fra mørke skosåler. Og det har gjort dem populære rundt på arbejdspladserne.

Wipes Sensitive 915 – den milde
De milde Dana Lim Wipes Sensitive 915 er med sine bakteriedræbende egenskaber oplagte til håndafrensning og til følsomme materialer, hvor overfladen kan tage skade af for hårdhændet behandling. Wipes 915 efterlader ikke en hinde på materialer, og det gør dem meget anvendelige, når overflader skal rengøres inden limning.

Pro Wipes 916 – med ekstra rensekraft
De nye Wipes 916 er en professionel renseserviet med ekstra rensekraft, der eksempelvis kan fjerne uhærdet fugemasse, uhærdet lim, uhærdet PU skum samt olie, snavs, fedt m.m

Pro Wipes Extra 917 – med to sider
Pro Wipes Extra 917 er ru på den ene side, som man kan anvende med en slibende effekt, når det er nødvendigt. Der er stadig den almindelige, bløde side til at opbløde og nænsomt fjerne snavs med, og så kan man vende den om, når man støder på mere genstridigt snavs.

Dana Lim A/S
Københavnsvej 220
4600 Køge
Køge Kommune
Danmark
CVR nummer: DK49294514

Send til en kollega

0.047