Bliv klogere på serviceinnovation
Hent den inspirerende, nye lille publikation '11 syn på serviceinnovation' udarbejdet af DBI og Alexandra Instituttet.
I forbindelse med SOS-projektet (Serviceoptimering i sikkerhedsbranchen) har DBI og Alexandra Instituttet afholdt en række interviews og forsøgt at indsamle viden fra en række kyndige mennesker, der typisk arbejder med serviceinnovation på projektlederniveau.
Alle er de blevet bedt om at fortælle om deres erfaringer med innovation i operationelle servicevirksomheder både i nuværende og tidligere beskæftigelser.
Det er der kommet en inspirerende lille publikation ud af. Hent '11 syn på serviceinnovation' her.
SOS-projektet er medfinansieret af Styrelsen for Forskning og Innovation. Ønsker du at høre mere om projektet, er du velkommen til at kontakte DBI.