23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Succes’en Åben Rådgivning fortsætter i Jylland/Fyn

Netop i disse dage turnerer tre producenter af byggematerialer rundt til projekterende virksomheder med Åben Rådgivning, som tidligere har vist sig at være en stor succes. Også denne gang er opbakningen stor.

Vinduesfabrikken Idealcombi, Steni a/s og Egernsund Tegl tilbyder arkitekter, rådgivere og ingeniører information om nye trends inden for vinduer, facadebeklædning og tagkonstruktioner – og især om de seneste energirigtige initiativer og løsninger.

Rådgivning på egen tegnestue
Trioen tager ud på tegnestuerne og holder Åben Rådgivning i virksomhedens kantine eller lignende, hvor medarbejderne har mulighed for, inden for den almindelige arbejdsdag i den periode teamet er der, at søge rådgivning til et specifikt projekt eller helt enkelt at holde sig opdateret.

Tre i én
- Der har været rigtig mange besøgende til vores rådgivningsseancer, så vi kan med sindsro sige, at tiltaget er en stor succes, fortæller Jesper Hønning, Key Account Manager hos vinduesfabrikken Idealcombi. – Vi har taget hul på Åben Rådgivning med en fuldt booket uge med omkring tre møder pr. dag, og vi regner med, at vi får endnu flere henvendelser. Det er en fleksibel ordning for tegnestuernes medarbejdere, der ikke er nødsaget til at tage flere timer ud af dagen for at gå til seminarer – og her får de muligheden for at høre om hele tre ting på én gang.

Få besøg af rådgiverteamet
Rådgiverteamet har bl.a. besøg CF Møller, Arkitema og Aarhusarkitekterne i Århus, KPF Arkitekter i Aalborg og Viborg og en del andre. Det er stadig muligt at få besøg af rådgiverteamet, som kan kontaktes gennem Jesper Hønning, Key Account Manager i Idealcombi, på mobil 4018 4383 eller på mail jeh@idealcombi.dk.

Idealcombi A/S
Nørre Allé 51
7760 Hurup
Thisted Kommune
Danmark
CVR nummer: DK25829328

Send til en kollega

0.047