Ensartet farvekvalitet?
RM200QC, en FARVESCANNER til ALLE
Så er den her – farvescanneren vi har ventet på. Meget billigere og mere enkel at anvende end traditionelle farvemålere.
Med RM200QC i hånden kan alle hurtigt, med simple midler og efter samme målestok beslutte om en farve er ”god” eller ”dårlig”. Formålet kan være at sikre stabilitet i produktionsleddet eller forenkle indgangskontrollen. Og skulle du ønske at undgå dårlige farver fra din leverandør, er investeringen ikke større end at det kan svare sig sende en forprogrammeret RM200QC til ham for at sikre at antallet af dårlige farver der forlader fabrikken reduceres markant.
RM200QC er intuitiv og meget enkel at anvende, og kan udleveres til produktions- og QC- medarbejdere uden forudgående farveuddannelse. Lidt lige som med en glansmåler som man hurtigt bliver dus med.
Teknologien kaldes populært ”45°/0° Image Capture”. For optimere reproducerbarheden, belyses prøven af 8 forskellige LED’er fra det synlige farverum fra 3 forskellige vinkler. Dette kombineret med 1 ultraviolet giver hele 25 lyskilder.
Hvis du trykker let på måleknappen, får du ”et billede” af det område du er ved at måle på – tryk lidt hårdere, og målingen bliver taget. Metoden giver mulighed for at vurdere flere farver i samme billede og dermed også meget små områder som logoer og lignende. Mindste farveområde der kan vurderes, er ca. 1*1 mm.
Instrumentet har foruden en ”sammenligningsfunktion” lagerplads til 20 farvestandarder man selv indlæser. Når disse er indlæst og aktiveret, kan man måle prøvers overensstemmelse jf. de gængse CieL*a*b*-værdier og tolerancer ved lystype D65 og A10.
Ønsker man at knytte en kommentar til en måling, kan man enten benytte den indbyggede diktafon eller notatfunktionen.
RM200QC ligger godt i hånden, og er ikke meget større end ”en god cigar”, og det indbyggede batteri oplades vha. et standard mini-USB-stik.
RM200QC har selvfølgelig nogle begrænsninger i forhold til traditionelle farvemålere. Foruden nogle teknikaliteter udfordres den af højblanke emner med struktur – særligt ved mørke farve. Men mulighederne er mangfoldige, så kontakt Strenometer ApS for yderligere oplysninger.