23948sdkhjf
Del siden
Annonce

De udførende skal også tjene penge

De små og mellemstore entreprenør- og håndværksvirksomheder tjener ikke nok penge på byggeprojekterne. Mange må dreje nøglen i disse år. Det er ikke fordi fagligheden mangler, vurderer leanekspert og teknisk rådgiver Jens Christian Christensen.

At gennemføre et byggeprojekt til tiden og i ordentlig kvalitet så rentabiliteten er i orden, kræver ikke blot en høj grad af faglighed. Det kræver i lige så høj grad et godt kendskab til lovgivningen og til hvordan man styrer og håndterer et byggeprojekt professionelt med den kompleksitet dette indebærer. I de mindre udførende virksomheder er det ofte håndværksmesteren selv, der udfører arbejdet, styrer de interne projektprocesser OG evt. også håndterer virksomhedens almindelige drift. I mange virksomheder vil det derfor godt kunne betale sig, at få bedre styr på professionel håndtering af et byggeprojekt gennem dets mange faser – lige fra ordreindhentning og indgåelse af kontrakt over planlægning til gennemførsel og endelig aflevering af byggeriet og garantistillelse. Det kræver derfor en god organisering af arbejdet og en velkørende virksomhed at sikre en optimal bygge-proces. Vi ser ofte eksempler på, at et byggeri kører af sporet. Ikke på grund af manglende faglighed, men simpelthen fordi byggeriet ikke er planlagt ordenligt på forhånd. Det kommer bag på mange håndværksmestre og entreprenører, hvor komplekst det kan være at styre et byggeri gennem de mange regler og juridiske spidsfindigheder. Har man lavet et ordentligt forarbejde og afsat ressourcer undervejs, vil man få en helt anden og mere smidig byggeproces, siger direktør Jens Christian Christensen fra Leandesign ApS: - I sidste ende handler det jo om at optimere byggeprojektet og dermed spare virksomheden for unødige udgifter. Og en ekstra bonus er jo tilfredse kunder, der får et ordentligt byggeri til tiden.
- Vi har konstateret, at "noget" skal ske, for at bygge- og anlægsbranchens små og mellemstore entreprenører opnår rimelige indtjeninger og fortjenester. Vi er klar over, at branchen som helhed skal løfte sig de kommende år, og der til stadighed stilles strengere krav som skal opfyldes - også blot for at få muligheden for at bygge. Det kræver den fornødne indsigt i reglerne og de rigtige værktøjer. Ofte findes den viden kun spredt, men der er et stort behov i branchen for at få den viden samlet ét sted og i et samlet forløb, fortsætter Jens Christian Christensen.
- Byggecentrum har derfor indledt et samarbejde med LeanDesign ApS og har oprettet uddannelsen ”Diplomhåndværker”, som er målrettet entreprenører (hoved- og totalentrepriser) samt hånd-værksmestrene i de små og mellemstore virksomheder: Uddannelsen består af 5 kursusdage, hvor deltagerne kommer igennem hele processen fra at få ordren hjem, til at gennemføre projektet og frem til aflevering. Kursusrækken afsluttes med en dag, hvor deltagerne lærer af deres erfaringer, så vi sørger for, at den viden, de har fået på kurserne, bliver godt forankret”, siger konsulent hos Byggecentrum Hanne Høeg Jensen.

Molio
Lyskær 1
2730 Herlev
Herlev Kommune
Danmark
CVR nummer: DK63035017

Send til en kollega

0.074