23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Nyt PROFIsafe-modul med iPar-funktionalitet

Et nyt, effektivt og sikkert digitalt 4-kanalsindgangs- og 2-kanalsudgangsmodul (750-666/000-003) udvider WAGO's program af PROFIsafe-moduler med iPar-funktionalitet.

WAGO tilbyder som supplement til sine PROFIsafe-moduler med iPar-funktionalitet et meget effektivt og sikkert digitalt 4-kanalsindgangs- og 2-kanalsudgangsmodul (750-666/000-003). Dette sikkerhedsmodul understøtter PROFIsafe-protokol V1 (PROFIBUS) og V2 (PROFIBUS, PROFINET). Det har en konfigurerbar, sikker udgang med to transistorindgange (24 V/10 A) og fire pulsfølsomme indgange. På indgangene kan der både tilsluttes potentialfrie nødstopsafbrydere, dørafbrydere med lås, omstillingsafbrydere samt sikkerhedssensorer og transistorudgange. Sensorerne tilsluttes direkte via 24 V eller via forskelligt indstillede udgange (f.eks. T1, T2) til modulets indgange (f.eks. I1, I2).

Effektudgangene kobler induktive DC 13-belastninger med en mærkestrøm på op til 2 A uden yderligere, ekstern kobling. Ved anvendelse af en ekstra ekstern friløbskobling eller ved ohmsk belastning leverer modulet op til 10 A, når effektudgangene er koblet i serie, eller endda op til 2 gange 10 A ved parallelt drift af udgangene. Effektudgangene kan både være bipolære (PNP-/NPN-logik) og unipolære (fælles potentiale på den ene belastningsside).

Sikkerhedsmodulet overvåger ind- og udgange for kortslutning og fejlmontering samt for 24 V ekstern forsyning. Sikkerhedsrelevante parametre, såsom driftstyper, udkobling af testimpulser, diskrepans- eller filtertider, kan let konfigureres via WAGO-I/O-CHECK. Dette konfigurationsværktøj kan integreres i engineering-systemer, som understøtter Tool Calling Interface (TCI). Ved udskiftning af komponenter downloades parametrene automatisk til styringen via en PROFIsafe-kompatibel iPar-server - afhængig af indstillingen. PROFIsafe-adressen kan indstilles via DIP-switch eller via WAGO-I/O-CHECK.

Kontakt WAGO Danmark for yderligere information: tlf. 44 35 77 77, e-mail: info.dk@wago.com, homepage: http://www.wago.dk

WAGO Denmark A/S
Lejrvej 17
3500 Værløse
Furesø Kommune
Danmark
CVR nummer: DK36442522

Send til en kollega

0.029