23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Ansvarlige løsninger fra Alfix

På TUN BYG 2012 vandt Alfix Byggeriets Miljøpris på baggrund af en aktiv indsats inden for miljøvenlig produktion og arbejdsmiljø.

Der var royale lykønskninger, da H.K.H. Kronprins Frederik overrakte Byggeriets Miljøpris til virksomhedens marketingchef, Anders Bertelsen Toft.

”Vi er stolte over at vinde Byggeriets Miljøpris. Hos Alfix har vi i mange år haft klare ambitioner om at mindske vores miljøpåvirkninger og skabe gode rammer for arbejdsmiljøet, både for håndværkerne og personalet hos forhandlerne. For os er det vigtigt at udvise ansvarlig styrke i alle aktiviteter, siger Anders Bertelsen Toft.

Kronprinsen besøgte efterfølgende Alfix´s messestand, hvor han fik en introduktion til flere af virksomhedens grønne tiltag under temaet "Ansvarlig styrke". Alfix har siden 2000 udviklet en miljø- og arbejdsmiljøstrategi, hvor virksomheden så vidt muligt tænker miljø ind i alle processer og produkter.

Alfix tager ansvar ved at satse på bæredygtige fyldstoffer i flere produkter - så som fliseklæbere, spartelmasse og pudsprodukter. Desuden genanvendes op til 80% af de renseråvarer man benytter i produktionen, hvilket giver en betydelig reduktion af mængden af rens der skal køres til deponi. På arbejdsmiljøkontoen kan det nævnes, at flere Alfix produkter er letvægtsprodukter:

”Fliseklæberen Alfix Letfix – Less Dust, leveres i 18 kg poser, men har en rækkeevne, som svarer til 25 kg traditionel fliseklæber. Således belastes personalet hos forhandlerne mindre ved den lettere posevægt, ligesom det er tilfældet for murerne, som dagligt håndterer mange tunge produkter”, siger Anders Bertelsen Toft.

Fremadrettet er det Alfix´s ambition at fortsætte arbejdet med at reducere virksomhedens miljøpåvirkninger og samtidig maksimere indsatsen for et bedre arbejdsmiljø. Alfix mener at grønne løsninger til byggebranchen er kommet for at blive - flere og flere entreprenører, arkitekter, håndværkere og forhandlere har nu fokus på området.

Alfix A/S
H.C. Ørsteds Vej 13
6000 Kolding
Kolding Kommune
Danmark
CVR nummer: DK76443815

Kontaktperson

ABT
Anders Bertelsen Toft
Marketing projektleder
abt@alfix.dk

Send til en kollega

0.047