23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Byggeriets Klimapriser ved TUN BYG 2012

Tre danske virksomheder bliver belønnet for deres særlige indsats på klimaområdet, når de den 13. marts på TUN BYG 2012 i Fredericia Messecenter/MESSE C får overrakt henholdsvis Byggeriets Klima-, Energi- og Miljøpris.

Priserne uddeles til udstillere, der kan dokumentere energieffektivitet og CO2-reduktion i fremstillingen eller anvendelsen af deres byggematerialer, og nomineringskomiteen har nomineret 13 produkter og løsninger til de tre priser.

Klima og energi er vejen frem
De nominerede virksomheder er udvalgt af en nomineringskomité bestående af repræsentanter fra Klima- og Energiministeriet, Dansk Byggeri, Håndværksrådet, Bygherreforeningen, Akademisk Arkitektforening, Danske Arkitektvirksomheder, Konstruktørforeningen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører – FRI, Dansk Indeklima Mærkning, PEFC, Statens Byggeforskningsinstitut – SBI, DI Byggematerialer samt Trælasthandlerunionen - TUN.

- Vi har modtaget en masse interessante bidrag, som vidner om, at både store og små virksomheder gør en indsats for at differentiere sig på klimaområdet. Byggebranchen oplever et fortsat pres fra bankerne og gennem udenlandsk konkurrence. Ved at uddele klimapriserne belønner byggeriet den ekstra indsats, som nogle af messens udstillere har gjort ved at inddrage bæredygtighed i deres vækststrategi, siger Elly Kjems Hove, komitémedlem og branchedirektør hos DI Byggematerialer.

Den nye regerings fokus på grønne initiativer og mulige tilskud til energirigtige bygnings-renoveringer kan være med til at få hjulene i bygge- og anlægsbranchen til at køre hurtigere. Det vil både være et skridt på vejen i forhold til at håndtere klimaproblemerne og samtidig løfte væksten og øge beskæftigelsen i byggeriet.

- Byggeriet befinder sig i en krise, som har vist sig mere langvarig, end vi kunne have håbet på. Derfor er der brug for at stimulere økonomien – og renovering i boligsektoren og planlagte offentlige investeringer er såkaldte kloge investeringer. Især klima- og energiforbedringer hører til de initiativer, som ikke bare styrker væksten i Danmark, de bidrager også til at give os en konkurrencefordel fremover. Og der er kolossale potentialer i bl.a. bedre isolering, ventilation, varmeventilering og vedvarende energi i den eksisterende boligmasse, så både CO2-reduktion og indeklimaet tilgodeses, siger Lars Storr-Hansen, komitémedlem og adm. direktør for Dansk Byggeri.

Fremtidens energi- og miljøbyggeri er et samarbejde mellem alle byggeriets parter, hvor både rådgivere, leverandører af materialer og entreprenører bidrager til det endelige resultat.

- Vi er glade for at være med til at belønne nogle de virksomheder, der ved at udvikle bæredygtige produkter og løsninger til byggeriet, kan blive morgendagens problemknusere på klimaområdet. Bæredygtighed er solidt forankret i den danske arkitekturtradition og det er interessant at stifte bekendtskab med nye initiativer fra leverandørerne til de materialer, som skal indgå i fremtidens byggeri, siger Christian Lerche, komitémedlem og direktør for Danske Arkitektvirksomheder.

Om TUN BYG 2012
TUN BYG 2012 er Skandinaviens vigtigste byggevaremesse, som afholdes 13. til 16. marts i Fredericia Messecenter/MESSE C. Messen er åben alle dage kl. 10-17. Fagfolk har fri adgang mod registrering (private ingen adgang). Læs mere på www.tunbyg.dk.

Læs om de nominerede virksomheder og nomineringskomitéen under Klimapriser.

Yderligere information
Adm. direktør Palle Thomsen, Trælasthandlerunionen - TUN, tlf. 45 80 78 77, pt@tun.dk

Danske Byggecentre
Egebækvej 98
2850 Nærum
Rudersdal Kommune
Danmark
CVR nummer: DK84870714

Send til en kollega

0.047