23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Velkommen til Generation 2.0 af murværk i tegl

Traditionel dansk arkitektur med muret byggeri, står over for en revolution.

Introduktionen af ”CleantechBlock”, som er en ny energibesparende, multifunktionel byggesten, kan øge produktiviteten i byggeriet og styrke Danmarks position inden for clean-tech området.

Tegl er indbegrebet af dansk byggeskik. Der er en lang tradition for at arbejde med murværkets stoflighed og enestående patineringsevne og holdbarhed. Men kravene til ydermurens isoleringsevne skærpes løbende, og murtykkelsen vokser tilsvarende pga øget isoleringstykkelse og det koster boligareal.

Den nye CleantechBlock forventes at spare 10 cm i tykkelse med samme isoleringsevne, og vil derfor ramme markedets efterspørgsel med en teglmur, der opfylder energikrav uden at koste boligareal. ”Cleantechblok” består af en kerne af isolerende glasskum og teglstensskaller på begge sider. Den vil have alle de kendte, gode egenskaber fra murværk, men mindske energien og CO2 belastningen ved produktion med 50 %. Samtidig forventes CleantechBlock at øge produktiviteten i byggeriet, fordi klimaskærm, isolering og indervæg er indeholdt i en enkelt byggekomponent.

Teknologispring og konkurrencefordele
Det er Gråsten Teglværk og Egernsund Tegl amba, som i samarbejde med Teknologisk Institut og Aalborg Universitet vil revolutionere det murede byggeri.

Abelone Køster fra Teknologisk Institut glæder sig over de muligheder de deltagende virksomheder får.

”Vi forventer, at virksomhederne tager et ordentligt teknologispring og at projektet giver dem nogle væsentlige konkurrencefordele og eksportmuligheder”.

Parternes ambition er at skabe et salgbart nyt byggeprodukt med eksportpotentiale på 250 mio kr., 5 år efter etablering af produktionen. Målet er at udvikle blokmursløsninger, der øger produktiviteten ved opførelse, og som er konkurrencedygtige på afgørende parametre: Pris, energi, indeklima og æstetik.

Jacob Bendtsen fra Gråsten Teglværk og Bjarne Sjørring fra Egernsund Tegl har begge store forhåbninger til projektet.

”Potentialet er meget stort. Gråsten Teglværk og vores veletablerede salgsorganisation, Egernsund Tegl, har allerede en markedsandel på 25 % af det danske marked for mursten. Forretningsstrategien er at udnytte denne platform til at blive markedsleder inden for en ny generation af energibesparende bygge-blokke”.

Gå til pressemeddelelsen på Teknologisk Instituts hjemmeside

Teknologisk Institut - Byggeri og Anlæg
Gregersensvej 4
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK56976116

Send til en kollega

0.047