23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Så er der tre nye Nohr-Con videoer om spændende byggeprojekter online

Hør de ansvarlige arkitekter fortælle om henholdsvis det opsigtsvækkende kontorbyggeri Rambøll Head Office i Ørestaden, energiklasse 2-børneinstitutionen Det Lille Univers ligeledes på Amager, og det fredsommelige Hospice Djursland.

I denne måned kan du se tre nye videoer på Nohr-Con's hjemmeside:

1) Rambøll Head Office

Rambøll Head Office (RHO) i Københavns Ørestad er et af de største og mest spændende danske domicilbyggerier i nyere tid. Dissing+Weitling har designet det 40.000 m2 store hus der med 1800 arbejdspladser samler de danske Rambøll-selskaber under ét tag.

Domicilet er ned til mindste detalje designet til at understøtte virksomhedens visioner om udvikling, samarbejde og vidensdeling. Disse visioner har Dissing+Weitling omsat i et arkitektonisk hovedgreb der er inspireret af Barcelonas livlige handelsstrøg, La Rambla.
Se videoen her.

2) Det Lille Univers

Det Lille Univers er ikke længere en vuggestue, men en integreret institution med 7 vuggestuegrupper og 5 børnehavegrupper fordelt på 10 stuer. Det Lille Univers er tegnet og projekteret af Arkitema Architects og har bl.a. en unik træfacade, solceller og mos på taget.
Se videoen her.

3) Hospice Djursland

Arkitektens fornemste opgave i et hospicebyggeri er at skabe rammer, der giver de bedst mulige forudsætninger for livskvalitet, selvværd og en værdig død. Hospice Djursland er først og fremmest et hus, der ligger i landskabet. Uanset hvor i bygningen, man befinder sig - ankomsten, sansehaven, orangeriet, atrierne, vagtstuen, dagligstuen, refleksionsrummet, patientstuerne - er det smukke landskab nærværende.

I arbejdet med Hospice Djursland har arkitektfirmaet C.F. Møller bestræbt sig på at skabe et meget humant hus. Det vil sige et hus, som ikke er en institution, men et hjem, hvor der både fysisk og mentalt er skabt rum til dem, der bor der i deres sidste tid, de pårørende og personalet. De gennemgående materialer er kobber, egetræ og glas, som spiller smukt og naturligt sammen med landskabet, og som giver varme til rummene.
Se videoen her.

Kom gerne med forslag!
Har du forslag til andre spændende byggeprojekter indenfor sundhedsbyggeri, skolebyggeri eller kontorbyggeri, som vi kunne filme, så hører vi gerne fra dig. Send en mail til Kommunikationsmedarbejder Peter Melgaard.

Du kan også tilmelde dig Nohr-Con's nyhedsbreve indenfor de tre emner eller følge vores LinkedIn grupper om samme emner eller vores Facebook sider - så går du ikke glip af de videoer vi publicerer.

Nohrcon ApS
Ewaldsgade 9
2200 København N
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK30607635

Send til en kollega

0.031