23948sdkhjf
Del siden
Annonce

60’er-villa år ansigtsløft

Et 60’er-parcelhus på Strandvejen i Vejle er for et minimum af udgifter blevet ført up to date.

Den gamle ”velfærdsknast” blev erstattet med en specialdesignet tilbygning, som nu huser et stort, lyst køkkenalrum. Bygherren, arkitekt Poul-Henrik Oxlund Skræ, tog helt nye facadeprodukter fra Cembrit i brug, og byggeriet blev en testcase i udviklingen af de produkter, der nu er at finde i butikkene.

Da Poul-Henrik og Anne-Mette Oxlund Skræ købte huset i Vejle, var der et stykke vej fra dødsboet i røde sten til drømmeboligen. Den mest markante udvendige forandring blev udskiftningen af en 60’er-udestue med et moderne, stilsikkert bud på en tilbygning i facadeplader, der komplimenterer husets oprindelige udtryk. Ønsket var en tilbygning, der kunne løfte huset til et mere opdateret look, men samtidig skille sig ud fra de andre huse på vejen, der allerede havde undergået en modernisering.

- Huset var i ”oprindelig stand”, som det så fornemt hedder i salgsopstillingen, hvilket betyder, at der var meget istandsættelsesarbejde. Og da vi ikke havde ubegrænsede midler til rådighed, måtte vi tænke kreativt og finde ud af, hvordan vi kunne få noget spændende ud af at bygge ovenpå den gamle udestues fundament og bedst udnytte, at tilbygningen var sydvendt og lå ud mod haven, fortæller Poul-Henrik Oxlund Skræ.

Udfordrende design
Materialevalget til tilbygningen endte med at blive temmelig utraditionelt, idet der var tale om et produkt, som slet ikke var markedsført endnu. Jeg havde netop læst, at Cembrit på TUN BYG havde introduceret et nyt skinnesystem til montering af facadeplader i fibercement, som gjorde det muligt at montere pladerne uden synlige skruer. Jeg tog derfor kontakt til Cembrit, som netop stod og manglede samarbejdspartnere til byggeprojekter, hvor man kunne teste det nye system af. Og hvis ikke man som arkitekt skal prøve nye ting af, hvem skal så?, lyder det fra Poul-Henrik Oxlund Skræ. Montagesystemet hedder Cembrit Flow og fungerer ved, at facadepladerne hægtes på en skinne, der fikserer pladen mod underlaget. Derefter sikrer en særlig ”låserille”, at pladen bliver i skinnen, selv om den bliver udsat for kraftigt sug og træk af vinden. Traditionelt er fibercement mest kendt som tagmateriale, men materialet har en række egenskaber, der også gør det velegnet til andre formål – fx facadebeklædning og vindspærre.
Der er faktisk mange fordele ved at bruge fibercementplader som facadeløsning. For det første er fibercementpladerne vedligeholdelsesfri. Derudover har vi efterhånden lanceret en del forskellige farvetemaer, så der er mulighed for at finde et produkt, der lige netop passer til det byggeri, man står med – også som her, hvor der er tale om en tilbygning til et eksisterende byggeri, forklarer Carsten Borum, der er projektkonsulent i Cembrit.

Et unikt udtryk
Poul-Henrik Oxlund Skræ valgte mørke, granitfarvede facadeplader af typen True Etna fra Cembrits produktserie URBANNATURE, som blev leveret i standardstørrelsen 60x120 cm. Men fordi han havde et stort ønske om at skabe et unikt byggeri, valgte arkitekten at tilskære pladerne i forskellige størrelser, så der kunne leges med placeringen og dermed skabes en kontrast til den måde, pladerne normalt blev brugt på, nemlig i hel- eller halvforbandt. Mønsteret skulle virke varieret og interessant, men stadig fungere sammen med den ret specielle måde, huset er muret op på, hvor de lodrette fuger er røde som stenene og trukket frem, så man får fornemmelsen af lange striber, der løber horisontalt på huset. Hos Cembrit har man fulgt projektet med stor interesse:

- Poul-Henrik Oxlund Skræ har formatmæssigt udfordret den måde, produktet normalt anvendes på, med et rigtig spændende resultat til følge. I de fleste projekter vil man nok brugestandardstørrelserne, fordi det er mest effektivt, men parcelhusombygning er helt sikkert en type af byggeri, hvor vi vil se facadeplader blive anvendt langt hyppigere fremover takket være det nye monteringssystem, der giver et mere æstetisk og eksklusivt resultat, siger Carsten Borum.

Ret genialt
Valget faldt på de granitsorte fibercementplader, fordi de står godt til de røde sten, og fordi det rent arkitektonisk fungerer bedst med en kontrastfarve, når man alligevel ikke kan vælge noget, der er nøjagtig magen til det øvrige byggeri. Derudover var der sat mørke vinduer i huset, så det skabte en god sammenhæng.

- Vi så tilbygningen som et eksternt element, der gerne udvendigt måtte fremstå anderledes end resten af huset. Det var også en af grundene til, at vi valgte at bruge facadeplader i fibercement, siger Poul-Henrik Oxlund Skræ.

- Vi synes selv, vi har fundet en gylden mellemvej mellem det oprindelige design og moderne byggestil, og at vi har opnået et flot resultat i et nyt og spændende materiale med et mønster, som man ikke ser andre steder, fortsætter han.

Monteringen af facadepladerne blev udført af tømrer Casper Tønning Larsen fra Kolding, som i sagens natur aldrig før havde anvendt det nye system til montering af facadeplader.

- Som med alt nyt skal man selvfølgelig lige vænne sig til, at man arbejder på en ny måde, men alt i alt er der mange fordele ved skinnesystemet, fordi man får et bedre resultat. Det ser simpelthen meget pænere ud, når man kan montere pladerne uden synlige skruer. Det er en ret genial idé. Og selv om vi på dette byggeri brugte tid på at tilskære pladerne, synes jeg ikke, det var et tidsmæssigt problem, for når først man har oparbejdet en rutine med skinnemonteringen, kan man begynde at spare tid, lyder det fra Casper Tønning Larsen.

Swisspearl Danmark A/S
Gasværksvej 24, 1. sal
9000 Aalborg
9000 Aalborg
Aalborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK58711713

Send til en kollega

0.052