23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Agrotek A/S ny Nicolaisen & Larsen Landpower forhandler

Med den nye forhandler har Nicolaisen & Larsen Landpower gjort maskerne i forhandlernettet endnu tættere. I løbet af året forventes flere nye forhandlere at komme på plads

På dyrskuet i Hobro den 30. juli kunne Nicolaisen & Larsen Landpower præsentere endnu en Landpowerforhandler Det er Agrotek A/S i Hobro, som dermed kan føje et betydeligt nyt område til sin portefølje af maskiner.

Agrotek A/S er i forvejen Valtra forhandler og har desuden flere forskellige redskabsmærker såsom Pöttinger og Hardi under sine vinger. Virksomhed importerer og sælger desuden udstyr til skovdrift fra Mowi.

Fra venstre ses Jimmi Ravnborg, Niels Vestergaard, Ole Grøn, Peter Fogh , Morten Christensen, Agrotek og Torben Nielsen, Nicolaisen & Larsen Landpower.

Agroteks salgsområde bliver det sydlige Himmerland, Randers området samt Djursland.

Folkene fra Agrotek A/S glæder sig til samarbejdet og forventer at kunne sælge en del maskiner fra Nicolaisen & Larsen Landpower. Ikke mindst de mange kvægfolk i området bliver en vigtig kundegruppe.

Ideel beliggenhed
Samarbejdet mellem Agrotek A/S og Nicolaisen & Larsen Landpower blev offentliggjort på Dyrskuet i Hobro, hvor der også blev udstillet nogle JCB Landpower maskiner.

”Samarbejdet med Agrotek A/S er kommet i stand af flere grunde. Agrotek har stor erfaring med salg og service af landbrugsmaskiner, og ejerkredsen består af yngre mennesker, som gerne vil udvikle deres forretning. Ligeledes var beliggenheden i Hobro medvirkende til, at Agrotek A/S nu er Landpower forhandler. Firmaet ligger rigtig godt i forhold til det område, de skal dække,” siger Torben Nielsen fra Nicolaisen & Larsen Landpower.

På vej til at være landsdækkende
Agrotek A/S er et led i Nicolaisen & Larsen Landpowers bestræbelser på at etablere et landsdækkende forhandlernet af JCB´s landbrugsprogram.

Landpower forhandlerne indgår i en opdeling af JCB´s produktprogram, hvor landbrugsmaskinerne i fremtiden skal sælges og serviceres af maskinforhandlere.

JCB´s landbrugsprogram består blandt andet af Fastrac traktorer, Agri teleskoplæssere samt Agri gummihjulslæssere. Landpowerforhandlernes kunder er maskinstationer og landmænd.

JCB maskiner til entreprenørbranchen skal uændret sælges og serviceres fra Nicolaisen & Larsens afdelinger i Ulfborg, Vissenbjerg og Benløse.

Torben Nielsen fra Nicolaisen & Larsen Landpower forventer at kunne præsentere flere Landpowerforhandlere i løbet af året.

Yderligere oplysninger: Torben Nielsen, mobil 21 59 51 59.



Reesink Construction
Holmegade 58
6990 Ulfborg
Holstebro Kommune
Danmark
CVR nummer: DK45150615

Send til en kollega

0.047