23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Elvis-hus får Cembrit-tag

Elvis-fan fra Randers har bygget en kopi af Elvis Presleys ejendom Graceland

Elvis Presley flytter til Randers

Elvis Presleys kendte ejendom Graceland i Memphis, Tennessee i USA kan nu opleves i Randers – endda i dobbelt størrelse! Kopien er den eneste af sin art i verden, og dermed er Randers blevet et rejsemål for Elvis-fans fra hele verden. Ligesom de øvrige dele af huset skal også taget ligne det originale, og her faldt valget på Westerland skifer fra Cembrit.

Til forskel fra andre Graceland-kopier rundt omkring i verden er Graceland i Randers det eneste, der er åbnet for offentligheden, idet huset bl.a. er indrettet til museum, café, merchandise-butik og selskabslokaler. Bag huset står Danmarks formentlig største Elvis-fan Henrik Knudsen, der i mere end 20 år har drevet merchandise-butikken Elvis Unlimited i Randers.

- Idéen om at bygge en kopi af Graceland begyndte egentlig som en joke på et salgsmøde. Men så tænkte vi videre over det, og nu står det færdige hus her så, lyder det fra en begejstret Henrik Knudsen.

Forstørret kopi
Det er arkitektfirmaet Smærup & Wessman i Randers, der har slået stregerne til det nye Graceland. Sydstatsvillaen i Randers har et grundplan på 350 kvadratmeter i tre etager, og der er brugt i omegnen af 6.000 Westerland skifer-plader til at dække taget.

- Med skifer-taget har vi fået et rigtig godt tag i fibercement. Taget har en rustik struktur i overfladen, der til forveksling minder om det tag i naturskifer, der findes på det originale Graceland i Memphis. Og fordi skifer i fibercement er langt mere rentabelt at arbejde med, har det været det oplagte valg både visuelt og økonomisk, forklarer arkitekt hos Smærup & Wessman John Wessman.

Turist- og fanmagnet
Selv om Elvis Presleys død i dag ligger mere end 30 år tilbage, så lever hans musik og hans brand stadig i bedste velgående – og det er Graceland i Randers det nyeste og bedste bevis på.

- Vi har allerede fået masser af henvendelser fra busselskaber, turistselskaber, fanklubber osv., som er i gang med at arrangere ture til vores Graceland, lyder det fra Henrik Knudsen. Og han forventer, at det nye Graceland bliver en magnet for turister, fans og andre nysgerrige.

Samme opfattelse har Randers Turistbureau, hvor man forventer, at Graceland vil tiltrække op mod 125.000 besøgende hvert år.

Swisspearl Danmark A/S
Gasværksvej 24, 1. sal
9000 Aalborg
9000 Aalborg
Aalborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK58711713

Send til en kollega

0.047