23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Skoleventilation med tekstilkanaler

Undervisningslokaler er ofte for dårligt ventileret til at kunne opfylde elevernes behov for en god luftkvalitet i rummet.

Lokalerne er karakteriseret ved mange elever pr. kvadratmeter, og dette fører i mange tilfælde til et højt CO2-niveau og dårligt indeklima.Undersøgelser bekræfter, at et dårligt indeklima virker stærkt forringende på elevernes indlæringsevne. Et luftfordelingssystem fra KE Fibertec AS er en optimal løsning til sikring af et godt og sundt indeklima for vores skolebørn.

Hovedpine, manglende koncentrationsevne, unaturlig træthed, irriterede øjne, lugtgener og umotiverede børn er nogle af virkningerne af et dårligt indeklima i danske skoler.

Arbejdstilsynet har foretaget flere undersøgelser, som bekræfter effekten af utilstrækkelig eller manglende ventilation i skoler. I mange tilfælde er det besparelser, der sætter en stopper for renovering af skolerne.

Ifølge Danmarks Tekniske Universitet (DTU) vil det kun koste 2,5% (ca. 500.000 kr.) af de samlede omkostninger for et barns ni års skolegang at for-bedre indeklimaet for eleverne.

Nylige undersøgelser har vist, at CO2-niveauet i mange danske skoler over-skrider Arbejdstilsynets anbefalede grænse på 1.000 ppm. Siden april 2007 har Arbejdstilsynet undersøgt mere end 1.300 skoler, og én ud af fem skoler har problemer med indeklimaet pga. utilstrækkelig ventilation.

En undersøgelse på en fynsk kommuneskole viste et partikelniveau på over 1.900 ppm umiddelbart før en to-timers undervisningsperiode. Den anbefalede max.-grænse er 1.000 ppm.
Hvis skolen havde haft et ventilationsanlæg, ville denne situation kunne have været undgået. Men skolens eneste ventilationsmulighed var åbne et vindue. Ti minutter inde i timen var niveauet steget til over 2.000 ppm.

Ifølge Arbejdstilsynet skal der sættes ind, når partikelniveauet i et lokale overskrider 2.000 ppm. Det tilrådes kun at udsætte personer for en så høj koncentration i korte perioder i løbet af en dag. Da de to timers undervisning var slut, lå CO2-niveauet på over 3.500 ppm.

Både lærere og elever døjer ofte med hovedpine, og alle børnene klager over indeklimaet på skolen.

Elevernes koncentrationsevne forbedres betydeligt, hvis luften i lokalet skiftes, og/eller temperaturen sænkes.

På Rungsted Skole har DTU foretaget et eksperiment, hvor elever i 4.-6. klasse (10-12 år) i løbet af to uger skulle gennemføre nogle tests, mens rumtemperaturen blev sænket fra 25°C til 20°C. Eleverne oplevede en forbedring af resultaterne på 10-20%. Når luftskiftet blev øget fra 10 m³/h til 36 m³/h, gav det også en forbedring af resultaterne på 10-20%.

Ved at tilføre ca. 30 m³/h pr. elev har man sikret sig, at der er tilstrækkelig frisk luft til elever og lærere, og kravet til den rette luftkvalitet er tilgodeset fuldt ud.

Næste problem er fordeling af luften. En af de helt store fordele ved KE Fiber-tecs tekstilkanaler er den rigtig gode evne til at fordele den tilførte luft helt ensartet. Der skal ikke laves transportkanaler til armaturerne, idet tekstilkanalen både fungerer som armatur og transportkanal i klasseværelset.

KE Fibertecs brede produktprogram gør, at hvert klasseværelse kan dimensioneres og designes nøjagtigt til det aktuelle behov.


KE Fibertec AS
Industrivej Vest 21
6600 Vejen
Vejen Kommune
Danmark
CVR nummer: DK19138038

Send til en kollega

0.048