23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Sæt kreative rammer for havens åndehuller

Havens hegn definerer linjerne i boligens uderum og sætter scenen for stemningsfulde hyggekroge. Haveeksperten Plus gør det muligt at integrere terrasse og uderum med den stærke nyhed Cubic rammehegn.

Hegn er et must, når familien skal have et åndehul i haven med læ og plads til dejlige grillaftener og eftermiddagshygge i solen. En lukket terrasse skaber et hyggerum, men lukker samtidig resten af haven ude og stjæler udsynet til fugle og køkkenhavens sprøde spisekammer. Derfor har danske Plus nu udviklet løsningen Cubic, der sætter nye standarder for måden at tænke hegn på.

Byg i højden og bredden
Det faste element i Cubic-hegnet er en stærk ramme i varmgalvaniseret stål, der ikke kræver vedligehold. Hver ramme måler 90x90 centimeter, og de bygges sammen ved hjælp af grundmalede stolper. Stolperne skal have et penselstrøg med yndlingsfarven, og så er de klar til at danne et flot udgangspunkt for familiens udeliv. Det er både muligt at gøre hegnet bredere ved at bygge til siden og højere ved at designe et hegn, hvor to rammer placeres oven på hinanden. Om højden skal være den samme overalt eller variere, er helt op til haveentusiasten.

Vælg det rigtige materiale
Når det grundlæggende design er på plads, skal rammerne fuldendes med et materiale, som giver hegnet det rette udtryk. Der er både mulighed for at vælge traditionelt træ og rustik rattan alt efter, om haven skal være superromantisk eller have et pift af sydeuropæisk charme. Går den kreative haveejer efter et gennemsigtigt look, der giver maksimal integration med resten af uderummets blomsterunivers, er et glasvindue en oplagt løsning. De farverige planter kan også inviteres ind på terrassen med et stål-espalier, som er et oplagt klatrested for smukke blålilla klematis og ærteblomster. Med stolpeafdækninger i stål kombineret med en stilren blomsterbakke med plads til ungernes nyplukkede blomster og den kolde limonade står hegnet som et perfekt samlingspunkt i uderummet.

Yderligere oplysninger
Plus’ produkter kan købes i førende byggemarkeder og trælaster landet over. Find nærmeste
forhandler på www.plus.dk/page/forhandlere-9/.
Vedr. produkter: Plus kundeservice, telefon 79 96 33 33 eller www.plus.dk.

PLUS A/S
Ådalen 13B
6600 Vejen
Vejen Kommune
Danmark
CVR nummer: DK34564310

Send til en kollega

0.047