23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Slå stilen fast med lækre havemøbler fra Plus

Foråret banker på, og det er igen tid til hygge i uderummet, der dog kan trænge til et pift efter en kold vinter. Derfor går danske Plus nu den varme årstid i møde med en palette af møbler, som scenen for hygge i haven.

Når de varme luftstrømme rammer landet, er det rart at sidde udenfor i lækre møbler, der understreger boligens udtryk. Sådan lyder meldingen fra havemøbelspecialisten Plus, som går foråret i møde med en perlerække af rå og robuste havemøbler, der med garanti henviser de gamle stole til en plads i garagen.

Plads til dine, mine og vores børn
Plus' sidste nye skud på stammen er et bord- og bænkesæt, der lanceres under navnet Zigma. Betegnelsen er en klar henvisning til bordets ben, der er formet som et markant z i varmgalvaniseret stål. Kombineret med lange siddeflader i enten oliebehandlet lærketræ eller stilsikker sort får det havemøblet til at fremstå som et stærkt statement i haven. Bordet har styr på stilen, men derudover er det også ideelt, når moderne familier med mine, dine og vores børn mødes til aftenhygge. Bordet fås nemlig med et anrettermodul, der giver masser af plads til eksempelvis bordgrillen eller sommersalaterne. Det giver rum til flere familiemedlemmer omkring bordet, så alle kan spise med, når aftenerne er lune.

Romantikken i højsædet
Foruden det nye bud på et stilsikkert havemøbel er Plus også et perfekt valg, hvis haveejeren dyrker den superromantiske stil med bonderoser og ældgamle frugttræer. Med bløde, runde former understreger Plus’ plankebord stemningen i haven. Bord og stole hænger sammen og indbyder til hygge med hjemmelavet æblemost eller friske jordbær fra køkkenhaven. Skal den blide romantik udfordres, er det en rå og robust bænk, der skal stå i haven. I et miks af rustikt stål og træ giver et plankesæt med flytbare bænke et perfekt modspil til havens sarte, lyserøde kirsebærblomster. Uanset, hvilken løsning haveentusiasten falder for, kan møblerne klare de danske vejrforhold. Med træbeskyttelse til plankerne kan havemøblerne stå ude hele året, mens stålet tager vind og vejr til sig og får patina, der giver hvert møbel sit eget unikke udtryk.

Yderligere oplysninger
Plus’ produkter kan købes i førende byggemarkeder og trælaster landet over. Find nærmeste
forhandler på www.plus.dk/page/forhandlere-9/.
Vedr. produkter: Plus kundeservice, telefon 79 96 33 33 eller www.plus.dk.

PLUS A/S
Ådalen 13B
6600 Vejen
Vejen Kommune
Danmark
CVR nummer: DK34564310

Send til en kollega

0.079