23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Danske arkitekter bedst!

Undersøgelse: Danske arkitekter er de bedste i Norden til at skabe innovativ arkitektur.

Danske arkitekter bedst!

Danmark er det land i Norden, der er bedst til at skabe innovativ arkitektur. Det fremgår af en nylig svensk undersøgelse blandt 100 svenske arkitekter, hvor overbevisende 91 pct. af de adspurgte giver Danmark topplacering i Norden.

Når disciplinen er innovativ arkitektur, er danske arkitekter de bedste i Norden. Finland er næstbedst og Norge tredjebedste, mens Sverige får bundplacering. Det er resultatet af en rundspørge blandt 100 svenske arkitekter gennemført af analysebureauet PFM Research for Cembrit i Sverige.

Resultatet overrasker ikke innovationschef i Cembrit Magnus Sommer:

- Uanset om vi taler arkitektur, materialer eller processer, så er innovation blevet et allestedsnærværende mål i den danske byggebranche. Og det har naturligvis en positiv afsmittende effekt på det færdige byggeri, siger han.

Trusler mod god arkitektur
Mens Danmark kåres som det bedste land til at skabe innovativ arkitektur, kårer de svenske arkitekter Sverige som det dårligste land i Norden og et af de dårligste lande i Europa.

Som forklaring på bundplaceringen peger arkitekterne i Sverige primært på, at projektøkonomien i mange byggerier er for snæver samt, at manglende visioner hos bygherrerne og en generel konservatisme i byggebranchen bremser udviklingen af den gode arkitektur.

De svenske arkitekter har også vurderet hvilke af de nordiske lande, der er bedst til at drive udviklingen inden for bæredygtigt byggeri, og her får Sverige til gengæld førstepladsen, mens Danmark må nøjes med andenpladsen efterfulgt af Norge og Finland.

Se hele undersøgelsen her: Pressemeddelelse

Swisspearl Danmark A/S
Gasværksvej 24, 1. sal
9000 Aalborg
9000 Aalborg
Aalborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK58711713

Send til en kollega

0.047