23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Temadag om forebyggelse af korrosion

DANCORR og ATV-SEMAPP holder temadag om, hvordan standarder og retningslinjer anvendes i praksis for at forebygge korrosion og materialenedbrydning.

FORCE Technology lægger hus til første møde i DANCORR, som er en korrosion og materialenedbrydningsgruppe under ATV-SEMAPP. Temadagen foregår torsdag den 3. marts kl. 9.30 – 17.00 på Park Allé 345 i Brøndby.

Nyttige guidelines eller irriterende krav?
På temadagen præsenteres cases, hvor standarder og guidelines har hjulpet til at forebygge korrosion og sikre mod fejl på globalt producerede produkter – eller næsten haft den modsatte effekt, i tilfælde hvor standarderne måske ikke er dækkende nok. Hvad der egentlig ligger til grund for en standard, og hvordan kan man selv være med til at påvirke processen illustreres også i et indlæg om at engagere sig som virksomhed i standardisering af katodisk beskyttelse af rørledninger.

Besøg i laboratorier
Dagen inkluderer besøg i nogle af FORCE Technologys laboratorier for at se en række test i praksis og få en diskussion om man må/skal tilpasse standardiserede test, så de bliver mere realistiske i en specifik sammenhæng. Arrangementet slutter med debat og networking. Læs programmet og tilmeld dig her.
Vi glæder os til at byde medlemmer og andre interesserede velkommen.

FORCE Technology
Park Allé 345
2605 Brøndby
Brøndby Kommune
Danmark
CVR nummer: DK55117314

Send til en kollega

0.047