23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Certificerede komponenter til Ex i-området

WAGO's nye potentialforsyningsmodul (750-606) til Ex i-moduler er blevet Ex i-certificeret i henhold til IEC. Modulet leverer en maksimal strøm på 1 A og kan dermed forsyne flere Ex i-busmoduler end standardvarianten (750-625). Modulet adskiller den egensikre fra den ikke-egensikre kreds af WAGO-I/O-SYSTEM 750 og overvåger spændingsforsyningen i det efterkoblede kredsløb. Udgangsstrømkredsen er forsynet med en elektronisk sikring, der i tilfælde af udløsning automatisk aktiverer udgangsspændingen igen 10 sekunder efter, at fejlen er afhjulpet. Det nye forsyningsmodul sender diagnosestatus, når f.eks. indgangsspændingen mangler, eller sikringen har været udløst.

Det analoge 2-kanalsindgangsmodul (750-487/003-000) er også blevet Ex i-certificeret. Det overfører temperaturværdier fra zone 0 og 1 direkte til WAGO-I/O-SYSTEM 750, som er installeret i zone 2 eller i ikke-eksplosionsfarlige områder. Til busmodulet kan der tilsluttes 2 termoelementer (type: B, E, J, K, L, N, R, S, T, U) eller spændingsgivere (±30, ±60, ±120mV). Modulet udfører skaleringen over hele temperaturområdet. Modulets opsætning parametriseres via WAGO's software WAGO-I/O-Check 3. Via den interne galvaniske isolering kan jordede sensorer også anvendes. Hvis temperaturområdet 0-55 °C overskrides, vil der blive kompenseret for en evt. fejlspænding i målepunktet via en cold junction-kompensationsmodstand. LED-indikatorer signalerer status for drift via "On" eller "Off" (grøn LED) samt lederbrud (åbent kredsløb) og over- eller underskridelse af måleområdet (rød LED). Felt- og systemniveau er galvanisk isoleret. Forsyningsspændingen på 24 V DC distribueres via effektkontakterne.

Kontakt WAGO Danmark for yderligere information: tlf. 44 35 77 77, e-mail: info.dk@wago.com, homepage: http://www.wago.dk

WAGO Denmark A/S
Lejrvej 17
3500 Værløse
Furesø Kommune
Danmark
CVR nummer: DK36442522

Send til en kollega

0.031