23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Blendex A/S fejrer 50 års jubilæum

Blendex A/S, der er en af Danmarks førende virksomheder inden for solafskærmning, kan den 1. december 2010 fejre 50 års jubilæum.

Blendex A/S, der er en af Danmarks førende virksomheder inden for solafskærmning, kan den 1. december 2010 fejre 50 års jubilæum.

Blendex A/S blev stiftet i 1960 af Jørgen Andreasen og Christian Jensen, der begge kom fra Dansk Rullegardin Industri, og de første produkter der blev fremstillet var da også rullegardiner og gardinstænger. Arbejdsfordelingen var klar, ingeniøren Christian fremstillede produkterne på værkstedet og montøren Jørgen pakkede dem i sidevognen på sin motorcykel og kørte ud og monterede produkterne hos kunderne, der dengang primært bestod af privatpersoner.

Firmaet voksede stødt op igennem 1960´erne og i 1970´erne omfattede sortimentet de produkter vi kender i dag, nemlig screens, solskærme, lamelgardiner, persienner og markiser og kundegrundlaget var udvidet til også at omfatte virksomheder.

Virksomheden blev senere videreført af Jørgen Andreasens søn Tom Andreasen og i 2006 overtog Blendex A/S daværende bestyrelsesformand Jørgen Frost virksomheden, og indtrådte som firmaets administrerende direktør.

Hovedkontoret ligger i dag i lyse og moderne bygninger på Lejrevej 13 i Værløse, og virksomheden beskæftiger ca. 60 ansatte, men firmaets karakter har ikke ændret sig nævneværdigt siden 1960. Jørgen Frost har, med få moderniseringer, valgt at videreføre virksomheden i den gamle ånd, med vægt på håndværkstraditioner og kundepleje. I de 3.300 m2 store produktionsfaciliteter fremstilles stadig solafskærmningsløsninger efter kundernes ønsker til udformning, design og farve.

Blendex A/S
Grusbakken 1-3
2820 Gentofte
Gentofte Kommune
Danmark
CVR nummer: DK12478097

Send til en kollega

0.047