23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Inspektionssæt til skibsindustrien

Når en skibsmalingsinspektør skal udføre sit job rundt omkring på de forskellige værfter, kræver det ikke blot en lang række bærbart udstyr. Udstyret skal også være PSPC-kompatibelt. Strenometers leverandør Elcometer Ltd. har derfor samlet et komplet inspektionssæt med alt, hvad en skibsmalingsinspektør behøver for at kunne udføre sit arbejde iht. IMO-reglerne, i en praktisk og robust plastikkuffert, således at instrumenterne er både lettilgængelige og nemme at transportere.

Der findes to forskellige inspektionssæt, der begge fås i både en STANDARD og en TOP version. Afhængigt af hvilket sæt man vælger, indeholder kufferten et udvalg af følgende instrumenter:

• Digital lagtykkelsesmåler model 4563 TOP med F12 retføler:
Den eneste lagtykkelsesmåler, der arbejder i overensstemmelse med den nye PSPC 90/10 regel. Den giver således PSPC-resultaterne for 90/10 reglen med et simpelt “godkendt/afvist”, efterhånden som målingerne tages. Model 4563 har Bluetooth® teknologi for trådløs dataoverførsel og leveres desuden med en separat F-føler, der kan omstilles mellem måleområderne 0 – 1.500 µm og 0 – 5 mm, og som er ideel til måling og registrering af lagtykkelsen i ballasttanke. Lagtykkelsesmåleren leveres som standard med alle kufferter.

• Svenske ruststandarder (ISO 8501-1):
Bog til visuel vurdering af overfladen. Den viser renhedsgraden for fire forskellige niveauer af rustet stål, der er rengjort ved sandblæsning, mekanisk afrensning eller flammeafrensning.

• Markeringspenne model 144:
Permanente, malingsfaste sorte markeringspenne til identificering af overfladefejl på ballasttanke. Hver kuffert indeholder som standard fem penne.

• Bresle konduktivitetssæt model 138:
Sæt bestående af ledningsevnemåler og Bresle Samplere. Ideelt til bestemmelse af saltniveauet på overfladen, inden den males.

• ISO 8502-3 støvtapetestsæt model 142:
Lyslup, tape og testdiagramark til vurdering af antallet af og størrelsen på støvpartikler på overflader, der klargøres til maling.

• Folietykkelsesmåler model 124:
Måler højden på en overfladeprofil, der er formet i Testex tape model 122. Hvert sæt leveres med en rulle Coarse, X-Coarse og X-Coarse Plus Testex Tape.

• Digital overfladeprofilmåler model 224:
Et digitalt alternativ til model 124 og Testex Tape, og ideel til kvalitetskontrol af overfladeprofil. Model 224 S, der leveres med STANDARD-sættet, viser statistiske værdier, efterhånden som målingerne tages. Model 224 T, der leveres med TOP-sættet arbejder på samme måde som model S men har desuden en stor hukommelse og Bluetooth® teknologi. Data kan overføres til en pc, hvor man med ElcoMaster™ software hurtigt kan opstille detaljerede rapporter.

• Digital dugpunktsmåler model 319:
I model 319 er alle de nødvendige funktioner til overvågning af klimatiske forhold samlet i et enkelt instrument. Model 319 har hukommelse og en række målemetoder der gør den til den mest alsidige fugtmåler på markedet. Med TOP-sættene leveres model 319 TOP, der har en stor indbygget hukommelse, hvor man kan gemme op til 25.000 målesæt i 999 serier. Den har også dataoverførsel via USB samt Bluetooth® teknologi for trådløs dataoverførsel. Med ElcoMaster™ software kan målinger gemmes og bruges til at opstille professionelle rapporter.

• Sekskantet vådfilmskam model 3236:
Kammen er præcist udformet i rustfrit stål. Den er holdbar og en hurtig, nem metode til måling af vådfilmstykkelse. Måleområdet er 20 – 370 µm.

• Vådfilmskamme model 115:
Fire præcisionsformede vådfilmskamme af rustfrit stål med måleområder fra 25 µm til 1.270 µm.

• Gittersnit model 107:
Giver en øjeblikkelig vurdering af kvaliteten af vedhæftningen til underlaget. Grundet den robuste konstruktion er dette redskab ideelt til belægninger på op til 250 µm på alle overflader.

• Svejsemåler model 147:
Et simpelt, brugervenligt redskab, som måler en række forskellige egenskaber i forbindelse med svejsninger. Målingerne kan ses i såvel metriske som britiske enheder.

Strenometer ApS
Kongevejen 213
2830 Virum
Lyngby-Taarbæk Kommune
Danmark
CVR nummer: DK73217717
P nummer: 1002395360

Send til en kollega

0.047