Husbyggeri bliver mere sikkert med spærrejsningsbeslag fra Simpson Strong-Tie
husbyggeri bliver mere sikkert
Antallet af ulykker med dødelig udgang på de danske byggepladser er steget. Det viser en undersøgelse fra Arbejdstilsynet, der længe har haft fokus på faldulykker. Med baggrund i den triste statistik har landets førende producent af bygningsbeslag, Simpson Strong-Tie udviklet en serie nye spærrejsningsbeslag.
Alle typer træspær
Det nye beslag udmærker sig ved, at tagspærene kan monteres ved hjælp af en kran og et stillads ved facaderne. Dermed slipper håndværkerne for det risikofyldte arbejde med at kravle rundt mellem tagspærene og i selve tagkonstruktionen for at montere beslag. Spærrejsningsbeslag kan anvendes ved rejsning af alle typer træspær og ved alle slags husbyggeri. Beslagene er forsynet med en lås, der sikrer at beslagene hænger sammen og stabiliserer tagkonstruktionen under byggeriet.