23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Würth lancerer serie af 28 V lithium-ion-maskiner

En komplet serie 28 V lithium-ion-maskiner er blevet lanceret af Würth Danmark. Serien består af seks slags elværktøj (skruemaskine, borehammer, rundsav, stiksav, vinkelsliber og bajonetsav) samt en akku-håndlampe. Alle maskiner har soft grip-håndtag, der giver et sikkert tag på maskinen og minimerer vibrationer.

Man kan bruge det samme batteri til alle Würths 28 V lithium-ion-maskiner, og den tilhørende lader oplader batteriet på blot en time. Maskinerne leveres med et kraftigt 3,0 Ah-batteri, der har intelligent visning af restkapacitet ved hjælp af dioder på batteriets front.

Det ekstremt kraftfulde 28 V lithium-ion-batteri kan sættes på skruemaskinen fra begge sider, så tyngdepunktet ændres, alt efter om maskinen skal bruges til vertikalt eller horisontalt arbejde.

Samtidig med lanceringen af 28 V-serien har Würth opgraderet deres 14 V og 18 V akku-skruemaskiner med lithium-ion-batterier, og de to maskiner kommer med en ventileret lader. 14 V- og 18 V-maskinerne kan selvfølgelig stadig fås med det traditionelle NiCd-batteri, hvis man foretrækker det.


Ønsker du flere oplysninger om Würth Danmarks serie af 28 V lithium-ion-maskiner, er du velkommen til at kontakte marketingchef Allan Fledelius Hansen på tlf. 79 32 32 32.

Würth Danmark A/S
Montagevej 6
6000 Kolding
Kolding Kommune
Danmark
CVR nummer: DK12561113

Send til en kollega

0.048