Ny driftsvejledning til dampkedelanlæg
FORCE Technology har udarbejdet en revideret vejledning ”Behandling og kontrol af kedelvand og dampkedler med driftstryk under 20 bar” (3070-1-da).
Dette er en ajourføring og udvidelse af de tidligere udgaver af denne vejledning, der er udarbejdet af dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ. Eftersom dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ blev lagt sammen med FORCE Technology 1. januar 2004, er det nu FORCE Technology, der udgiver denne vejledning.
Den reviderede vejledning er baseret på de nye DS/EN standarder, med hensyn til krav og foreskrifter for kvaliteten af kedelvandet og fødevandet: DS/EN 12953-10 for kanalrøgrørskedler og DS/EN 12952-12 for vandrørskedler.
Ændringerne går de fleste steder i retning af lidt strammere krav, hvilket skulle betyde, at man uden problemer kan anvende de nye krav i standarderne.
Bestilling
Den reviderede vejledning koster DKK 250,00 og kan bestilles hos FORCE Technology. Kontakt venligst Alice Rasmussen på tlf. 4326 74 00.