23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Hustømrernes Serviceafdeling i Kolding har store ambitioner

Hustømrernes serviceafdeling i Kolding har ikke mange år på bagen, men ambitionsniveauet fejler ikke noget. Her ønsker man nemlig en udvidelse af medarbejderstaben og målsætningen er en stabil vækst i trekantområdet.

Hustømrerne har i dag fire serviceafdelinger, der er aktive i hele Jylland. Den seneste afdeling i Kolding har ikke mange år på bagen, men ambitionsniveauet fejler ikke noget. Her ønsker man nemlig en snarlig udvidelse af medarbejderstaben og målsætningen er en stabil vækst i trekantområdet. Disse ambitioner bakkes op af et stærkt team af tømrere med serviceleder Bo Venzel i spidsen.

Han lægger ikke skjul på at det ikke er nemt at starte en ny serviceafdeling, men der er særligt en ingrediens, som er altafgørende for succes:

-  Man skal have det helt rigtige team bag sig og det syntes jeg i den grad vi har fået i Kolding. Vores tømrere i serviceafdelingen er selvkørende og kvalitetsbevidste, men endnu vigtigere, syntes jeg at vi har en god tone og et godt sammenhold i afdelingen. Jeg har været byggeleder på store entreprisesager, hvor bølgerne godt kan gå højt mellem byggepladsens mange parter og det kan være opslidende for alle. Derfor er det en fornøjelse at være omgivet af mennesker, der tager ansvar og kan deres kram. Det gør det nemmere for alle at gå på arbejde siger Bo Venzel.

Læs også: Aarhus-entreprenør: – Vi har ikke en ambition om at være mindre

En god virksomhedskultur i ryggen

Der er også stor forskel på de store entreprisesager og en serviceafdeling. Og servicelederens perfektionisme passer her perfekt ind i dagligdagen:

-  Jeg må nok indrømme, at jeg lider en lille smule af OCD. Jeg kan godt lide at tingene er i faste rammer og at de udføres stringent og noget nær perfekt. Har man det som jeg, er service den helt rette hylde. Her har man mange små opgaver, der med den rette indsats, hurtigt kan bindes gode krøller på, fortæller Bo og fortsætter:

-  For mange tømrere er det også god afdeling at være i. Det minder lidt om at være selvstændig tømrer i forhold til de alsidige opgaver man støder på. Samtidig kører du fra sag til sag i en firmabil fyldt til randen med værktøj. Men til forskel fra at være selvstændig, har man en fast timeløn og en stor organisation i ryggen, med en rodfæstet virksomhedskultur og gode kollegaer fordelt over hele landet.

Søger nye kollegaer

Men hvordan ser fremtiden ud for serviceafdelingen i Kolding?:

- Vi vil fortsætte med at vækste, men det skal ske i et sundt og roligt tempo så alle kan følge med. Det betyder også, at vi nu er ved at gøre klar til at få lærlinge ind i afdelingen, så vi kan få uddannet nogle dygtige håndværkere til glæde for fremtidens byggeri. Vi kan også allerede nu se at der er behov for at få nye tømrere ind i afdelingen. Igen er det vigtig, at de kan se værdien i at være i en afdeling som vores og går til arbejdet med et klart ønske om, at vi alle skal glæde os til at gå på arbejde, siger Bo og afslutter:

- Lige nu går mange af folk og arbejder for DSB, hvor vi har en større serviceaftale med Wicotec Kirkebjerg. Det er en opgave, der giver os mulighed for at bruge hele vores bagkatalog af kompetencer. Samarbejdet med både DSB og Wicotec Kirkebjerg fungerer godt og vi kan se at tømrerne er glade for at komme ud til de sager, som opstår. Men derudover er der mange mindre opgaver, som hver dag løses og der kommer hele tiden nye til. Så min opfordring til de dygtige tømrere som læser med, er da bestemt at søge ind til os, så vi sammen kan løse de mange serviceopgaver i Kolding og omegn.

 

Hustømrerne A/S
Katrinebjergvej 117
8200 Aarhus N
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK31309514

Send til en kollega

0.047