23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Bytømreren køber aktiemajoriteten i Artusbyg i Vejle

Entreprenør- og servicevirksomheden Bytømreren A/S køber aktiemajoriteten i tømrer- og murerfirmaet Artusbyg A/S. Målet er at styrke firmaets markedsposition i Trekantområdet, hvor virksomheden ser stort potentiale.

Som en del af Bytømrerens vækststrategi overtager firmaet pr. 1-4-2021 aktiemajoriteten i Artusbyg.

Med købet bliver Vejle firmaet en del af en større entreprenør- og servicevirksomhed, Bytømreren.

Det nye samarbejde forener Artusbygs veletablerede kundeforhold i Trekantområdet med Bytømrerens mange års erfaring indenfor byggebranchen i Østjylland. Et gensidigt og udbytterigt samarbejde, som vækker stor begejstring hos begge parter.

Bytømreren ser store muligheder i købet
Entreprenør- og servicevirksomheden beskæftiger i dag næsten 200 medarbejdere, fordelt over tre afdelinger, entreprise, service og forsikring på tre lokationer. Henholdsvis Aarhus, Odder og Horsens.

Med udvidelse af endnu en afdeling i Vejle, når den samlede medarbejderstab i Bytømreren nu op på over 250 medarbejdere.

Bytømreren fortsætter dermed sin nuværende vækst med strategiske opkøb hvor der er stor synergi mellem kerneværdier og forretningsområder.

Den adm. direktør og ejer af Bytømreren A/S, Simon Jæger, glæder sig over samarbejdet med Artusbyg:

Vi ser store muligheder i købet af det veldrevne tømrer- og murerfirma Artusbyg. De er en seriøs og dygtig samarbejdspartner, der med hårdt arbejde har opbygget en stor kundeportefølje, som i dag beskæftiger omkring 60 ansatte. Sammen står vi nu endnu stærkere i den daglige servicering af erhvervskunder, boligforeninger og forsikringsselskaber.

Vi ser ligeledes store muligheder i det nye samarbejde med de nuværende ejere Jesper Jensen og Bent Olsen, som har stået for, og fortsat vil stå for, den daglige kundekontakt og drift af Artusbyg. Hos Bytømreren kan vi drage stor nytte og udbytte af deres netværk og kendskab til markedet i Vejle” - Simon Jæger.

Artusbyg fortsætter den daglige forretningsgang
Det nye ejerskifte i Artusbyg vil ikke kunne mærkes i det daglige af firmaets kunder og samarbejdspartnere. Bent Olsen og Jesper Jensen har fortsat ansvaret for alle aktiviteter i afdelingen, og firmaets logo vil fortsat pryde facaden på Islandsvej i Vejle.

Bytømreren vil sammen med Artusbyg optimere sagsgennemgange og særligt stå endnu stærkere i servicesegmentet med en bredere pallette af tilbudte ydelser indenfor flere fagområder. Med samarbejdet kan forsikringskunderne i højere grad betjenes fra flere lokale aktører.

Sammenspillet mellem to branchekendte firmaer som Bytømreren og Artusbyg står samtidig til at skabe nye fælles forretningsmæssige muligheder, hvilket Jesper Jensen og Bent Olsen ser optimistisk på.

Jesper og jeg har siden 2013 bygget en solid succesforretning og er stolte af den udvikling vi har gennemgået og stolte af at en god kollega fra Aarhus ser potentialet i virksomheden. Hos Artusbyg har vi mange års erfaring indenfor serviceopgaver, herunder tømrer- og mureropgaver. Bytømreren har megen  erfaring indenfor byggebranchen med fokus på større entrepriseopgaver og samarbejde med blandt andet de største boligforeninger, forsikringsselskaber og erhvervsvirksomheder.

Med vores store netværk og kendskab til trekantområdet kan vi, på sigt, drage nytte af Bytømrerens erfarne bygge- og projektledere samt generelle kompetencer og erfaringer indenfor byggebranchen.

Det har været vigtigt for Jesper og mig at vi bevarer den daglige ledelsesret og pligt, og at vi med vores minoritetsaktiepost holder os motiverede og skarpe i årene fremad” - Bent Olsen. 

Spørgsmål kan rettes til: Simon Jæger / Telefon 51395600 / E-mail sj@bytomreren.dk

Bytømreren A/S
P.O. Pedersens Vej 14E
8200 Aarhus N
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK28693230

Send til en kollega

0.046