Ny artikel belyser energipæles bæredygtige fordele
I en artikel bragt i Byggeri d. 18/11 2019, belyses energipæle som en løsning til nutidens klimaproblematikker.
"Energipælene fra Centrum Pæle har en løsning, der kan bidrage til at løse problematikken omkring grøn omstilling på varme- og køleområdet, da de i det samlede regnskab både vil levere understøttelse af bygningen samt 100 % grøn energi, når strømmen kommer fra vindenergi."
Således fremgår det blandt andet fra den artikel, Byggeri har bragt i deres 9. udgave af deres journal i 2019. Artiklen kan findes i højre side af dette indslag ved at klikke på "Energipæle - 18-11-2019".
Energipæle fremhæves i artiklen særligt som mulig fremtidig arvtager til forsyning af hele byområder, hvor man i dag mange steder primært benytter fjernvarme, der har sit udspring i afbrænding af træflis.
Denne energiform er vidt omdiskuteret i disse dage - men konklusionen er ifølge artiklen klar, uanset hvordan man ser på afbrændingsanlæggene: fundering af nye bygninger på energipæle er en løsning, der ligger lige til højrebenet og som effektivt kan bidrage til at komme nutidens klimaproblematikker til livs.