Rønne-entreprenør vinder projekt med plejeboliger
Bornholms Regionskommune har udvalgt PL Entreprise til at projektere og opføre udvidelsen af Nørremøllecentret i Nexø.
Byggeriet er planlagt til at gå i gang i oktober 2010 og ventes afsluttet i oktober 2011.
- Vi glæder os til samarbejdet med PL Entreprise, som har afleveret et projektforslag, som vi forventer os meget af, siger formanden for bedømmelsesudvalget, Birger Rasmussen.
Bedømmelsesudvalget skulle vælge mellem fem projektforslag, og tilbuddet fra PL Entreprise blev foretrukket, fordi det økonomisk set fremstår som det mest fordelagtige.
PL Entreprise hører, med sine ca. 100 ansatte, til blandt Bornholms største entreprenørvirksomheder.