23948sdkhjf

Skare Byg overtager endnu et selskab

Kun en uge efter købet af Kerne A/S erhverver Kolding-virksomheden nu Frydkjær Huse og alle selskabets parcelhus-aktiviteter.
I sidste uge offentliggjorde Skare Byg overtagelsen af dør- og vinduesproducenten Kerne A/S, og nu har byggekoncernen endnu engang været på opkøb.

Denne gang har direktør og grundlægger Gert Skare sikret sig aktiviteterne hos Frydkjær Huse, der gik i betalingsstandsning i begyndelsen af maj:

- Jeg har altid haft stor respekt for Frydkjær Huse. De har været en kvalitetsbevidst og seriøs konkurrent og samtidig en god kollega. Hos Skare Byg vil vi holde fast i at markedsføre og producere de kendte Frydkjær Huse, og vi vil videreføre og udbygge den høje kvalitet, som Frydkjær Huse altid har stået for, siger Gert Skare.

Direktøren fortæller, at aftalen kom i hus ovenpå en uges forhandlinger, og han satser på, at Skare Byg nu er godt på vej mod målet om at manifestere sig som markedsleder af individuelle boliger i Danmark.

Stifteren af Frydkjær Huse, Niels Frydkjær, er efter omstændighederne glad for, at det bliver Skare Byg, der nu skal føre virksomheden videre.

- Skare Byg har altid sat en høj standard for deres byggerier, både mht. materialevalg og ved at være på forkant i udviklingen af lavenergi-boliger, siger han.

Centrale medarbejdere flytter med
Som det var tilfældet ved overtagelsen af Kerne, er det planen, at en række nøglemedarbejdere flytter med, når Skare Byg inden længe flytter Frydkjær-aktiviteterne til sit hovedkvarter i Kolding.

- Medarbejderne har et indgående kendskab til alle Frydkjær Huses serier af individuelle kvalitetshuse, og de har endvidere kendskab til de igangværende byggerier. De skal dermed bidrage til at sikre en så gnidningsløs overgang i forbindelse med overtagelsen som overhovedet muligt, fastslår Gert Skare.

Da betalingsstandsningen trådte i kraft beskæftigede Frydkjær-koncernen cirka 70 medarbejdere og havde omtrent 100 huse under opførelse.

Læs mere:
Byggekoncern overtager konkursramte Kerne A/S
Frydkjær-koncernen i betalingsstandsning

Kilde: Skare Byg

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078