23948sdkhjf

Byggekoncern overtager konkursramte Kerne A/S

Vinduesfabrikken bliver fremover en del af Skare Byg, der flytter produktionen af Kerne-vinduer til sit nyopførte domicil i Kolding.
Skare Byg har gennem en årrække haft egen dør- og vinduesproduktion, men med overtagelsen af patentrettigheder og registreringer fra vinduesfabrikken Kerne styrker byggekoncernen sig nu yderligere på området.

Kerne A/S gik konkurs i januar i år, men via aftalen med Skare Byg får Kernes produkter altså mulighed for at leve videre under den østjyske byggekoncern. Som led i overtagelsen flytter Skare Byg de nyerhvervede aktiviteter til Kolding, hvor man i forvejen har hovedkvarter:

- Vi har sikret os, at centrale nøglemedarbejdere fra Kerne følger med til Kolding. Det er vigtigt for os at holde kontinuiteten og sørge for så gnidningsløs en overgang til nye omgivelser som overhovedet muligt. Desuden kender disse nøglemedarbejdere Kerne-kunderne godt. Her tænker jeg ikke mindst på byggemarkeder, tømrermestre og enkelte typehusfabrikanter. Det er vigtigt, for vi vil benytte de samme salgskanaler for vores nye produkter, kanaler som er godt indarbejdet, forklarer Gert Skare, ejer og grundlægger af Skare Byg.

Skare Byg er grundlagt 1970 og består i dag af en række selskaber, der blandt andet beskæftiger sig med udstykning, byggemodning, hus- og projektbyggeri samt udlejning af fast ejendom.

Kilde: Skare Byg

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093