Fup og fakta om BoligJob-ordningen
Hvor mange job skaber BoligJob-ordningen, og hvad koster den statskassen? Building Supply giver en guidet tur gennem den økonomiske jungle for at finde frem til sandheden om håndværkerfradraget.
Af Stefan Buur Hansen
Nej, BoligJob-ordningen skaber over 5.000 arbejdspladser, og da den kun koster statskassen omkring 2-300 mio. kr. årligt, er prisen per job cirka 50.000 kr.
Enigheden hører pludselig op
Fronterne er hårdt optrukne mellem økonomerne fra henholdsvis Finansministeriet og Dansk Byggeri, som står bag de to ovenstående udregninger. Endda på baggrund af præcis samme tal fra 2013, hvor 560.000 danskere benyttede sig af ordningen for et samlet fradrag på 1,635 mia. kr.
De to lejre kan i det store hele enes om, at fradraget modsvarer en bruttoaktivitetseffekt på cirka 7,5 mia. kr., men som nedenstående grafik viser, hører enigheden herefter op.
 |
Finansministeriet mener altså, at den reelle værdi af BoligJob-ordningen er på 0,486 mia. kr., mens Dansk Byggeri lander på 2.495 mia. kr. Årsagen til den store forskel er, at Dansk Byggeri ikke anerkender ministeriets fortolkning af den såkaldte fortrængningseffekt.
Den handler om, at en krone brugt på håndværkerservice gennem BoligJob-ordningen ikke kan bruges i andre erhverv. Ministeriets økonomer vurderer, at 75 procent af de penge, som danskerne har brugt gennem BoligJob-ordningen, ville være gået til indkøb, restaurantbesøg og andet forbrug.
Fortrængningseffekt er den store tvist
Dansk Byggeri mener derimod, at en stor del af pengene alligevel ville være brugt på vedligehold, hvis ikke BoligJob-ordningen fandtes. I så tilfælde ville danskerne bare have lavet ydelserne som gør-det-selv-arbejde eller købt dem sort arbejde. Samtidig peger Dansk Byggeri på, at fortrængningseffekten så rigeligt modsvares af en modsatrettet indkomsteffekt.
Det vil sige, at det store flertal, som alligevel får lavet vedligeholdelsesopgaver, nu får det udført billigere på grund af BoligJob-ordningen. Og at dette giver danskerne flere penge mellem hænderne, som netop kan bruges i andre brancher.
Derfor sætter Dansk Byggeri altså – i et forsøg på at forenkle udregningen – fortrængningseffekten til et rundt nul, selv om cheføkonom Bo Sandberg understreger, at brancheforeningens udregninger viser, at effekten reelt er positiv frem for negativ, sådan som Finansministeriet vurderer det.
BoligJob-ordningens pris skaber også uenighed
BoligJob-ordningens samlede værdi er væsentlig, fordi det er den, man skal bruge, når ordningens effekt skal omregnes til skabte arbejdspladser. Det sker med en såkaldt beskæftigelsesmultiplikator, som vurderer jobskabelseseffekten til at være 1.400 arbejdspladser i ministeriets tilfælde, mens tallet for Dansk Byggeri lander på 5.100.
Den væsentlige forskel forstærkes ydermere ved, at Dansk Byggeris økonomer heller ikke deler Finansministeriets vurdering af, hvad ordningen koster statskassen. Det er det såkaldte mindreprovenu, som finansministeriet opgør til 1,2 mia. kr. for 2013. Dansk Byggeri mener, at ordningen i løbet af få år ligefrem vil give overskud, og at den i 2013 blot kostede 2-300 mio. kr.
Og sådan havner vi altså med to vidt forskellige bundlinjer. For mens 1.400 job til en pris på 1,2 mia. kr. altså har en stykpris på 850.000 kr., bliver prisen for 5.100 job til en pris på 250 mio. kr. altså bare 50.000 kr.
Artiklen er en del af temaet BoligJob-ordning.
