Konkurser sætter teglbranchen under ekstra pres
Kun et fåtal af teglværkerne formåede at skabe overskud i det seneste regnskabsår. Skuden skal vendes med vækst i parcelhusbyggeriet og yderligere fokus på eksport.
De danske teglværker har fortsat svært ved at tjene penge, og for femte gang i løbet af de seneste seks år må branchen som helhed notere sig et samlet underskud på driften. Det afslører Building Supplys analyse af branchens 11 største aktører.Kun to af teglværkerne havde i 2013 overskud på driften, men skal man alligevel læse tallene iført den positive brille, trækker det op, at fire af 11 teglværker trods alt forbedrer driftsresultatet, som da også samlet falder med 30 procent til et minus på 36 mio. kr.
- Salget af mursten i hele teglbranchen er det laveste i den tid, Kalk- og Teglværksforeningen har ført statistik, nemlig 100 år. Så mens 2009 for mange brancher markerede et lavpunkt, er der sket et fortsat fald i branchen på op til 25 procent, siger Thomas Piper, adm. direktør for Randers Tegl A/S, som med virkning fra 1. januar fusionerer med Pipers Teglværker A/S, så alle koncernens murstensproducerende værker derfra vil være samlet under Randers Tegls navn.
Læs også: Eksport er teglbranchens vækstnøgle
Forklaringerne er flere, men det er naturligvis især den historisk lave byggeaktivitet, der rammer teglværkerne på både top- og bundlinje.
- Det betyder, at der generelt er stor ledig produktionskapacitet i hele branchen. Hos Randers Tegl råder vi over markedets største produktionskapacitet, og derfor giver den ekstremt lave byggeaktivitet os store udfordringer. I 2013 kunne Randers Tegl alene uden problemer dække hele Danmarks samlede forbrug af mursten. Der er naturligvis ikke noget, vi hellere vil, end at bruge den kapacitet, vi har til rådighed, konstaterer Thomas Piper.
Bag om tallene: En presset branche
Af Casper Bæhr
Teglbranchen tabte tilsammen 40,8 mio. kr. efter skat, når resultaterne for den seneste regnskabsperiode lægges sammen. Det er umiddelbart en forbedring på 14 millioner i forhold til 2012, men tallene præges markant af udviklingen hos østrigsk-ejede Wienerberger A/S.
Wienerberger har tabt 141 mio. kr. i perioden 2009 til 2013 og har opereret med store underskud stort set hvert år. Eksempelvis var Wienerbergers underskud i 2012 på 55,2 mio. kr. større end det overskud, de resterende 11 aktører præsterede tilsammen – inklusive det nu lukkede Lundgaard Teglværk.
Renset for Wienerbergers påvirkning tabte de 10 tilbageværende teglværker 15,7 mio. kr. i 2013 mod et minimalt samlet overskud på 600.000 kr. året før. Et underskud på 12,5 mio. kr. hos Pipers Teglværker A/S trækker ned, men selv uden Pipers Teglværker går branchen samlet set i rødt.
Kun Petersen Tegl A/S og Strøjer Tegl A/S genererede overskud i 2013, hvor seks teglværker havde sorte tal af svingende størrelse på bundlinjen i 2012. Dermed bekræfter nøgletallene historien om særdeles presset teglbranche.
Han får opbakning fra brancheanalysens mest succesfulde aktør i form af Petersen Tegl A/S, som kom ud af det seneste regnskabsår med et driftsoverskud på 4,9 mio. kr.Af Casper Bæhr
Teglbranchen tabte tilsammen 40,8 mio. kr. efter skat, når resultaterne for den seneste regnskabsperiode lægges sammen. Det er umiddelbart en forbedring på 14 millioner i forhold til 2012, men tallene præges markant af udviklingen hos østrigsk-ejede Wienerberger A/S.
Wienerberger har tabt 141 mio. kr. i perioden 2009 til 2013 og har opereret med store underskud stort set hvert år. Eksempelvis var Wienerbergers underskud i 2012 på 55,2 mio. kr. større end det overskud, de resterende 11 aktører præsterede tilsammen – inklusive det nu lukkede Lundgaard Teglværk.
Renset for Wienerbergers påvirkning tabte de 10 tilbageværende teglværker 15,7 mio. kr. i 2013 mod et minimalt samlet overskud på 600.000 kr. året før. Et underskud på 12,5 mio. kr. hos Pipers Teglværker A/S trækker ned, men selv uden Pipers Teglværker går branchen samlet set i rødt.
Kun Petersen Tegl A/S og Strøjer Tegl A/S genererede overskud i 2013, hvor seks teglværker havde sorte tal af svingende størrelse på bundlinjen i 2012. Dermed bekræfter nøgletallene historien om særdeles presset teglbranche.
- Vi mangler, at der kommer gang i parcelhusbyggeriet herhjemme. I forhold til branchens kapacitet ligger man lige nu på 50-60 procent af normalniveauet med de nuværende antal nybyggede huse om året, vurderer Poul Kjeldsen, økonomidirektør i Petersen Tegl.
Konkurser giver lavere salgspriser
Det faldende byggeri har været en stærkt medvirkende årsag til, at flere teglværker i løbet af de senere år har måttet dreje nøglen om. Og den udvikling har så at sige ramt de tilbageværende aktører i nakken med dobbelt kraft.
- Salgspriserne har været voldsomt under pres, og her har konkurser i markedet og lukning af værker bevirket, at mange mursten fra disse værker er solgt til ekstremt lave salgspriser. Det har trukket det samlede markedet ned på et uhyggeligt lavt niveau. Mange af disse murstenspartier er heldigvis ved at være solgt, og derfor skal man i 2015 forvente, at priserne vil stige fra de meget lave niveauer på standardsten, der ligger langt under kostpris, mener Thomas Piper.
Den forsigtige optimisme deler han med økonomidirektøren fra Petersen Tegl.
- Noget tyder på, at 2014 bliver bedre end 2013. Der er spæde tegn på fremgang også på det hjemlige marked. Men det er fortsat primært eksporten, der kommer til at bære det, siger Poul Kjeldsen og kommer dermed ind på et af de fokusområder, som især kan være med til at skabe vækst i branchen.
Danmark ligger nemlig i lidt af et geografisk smørhul, og det har bevirket, at de danske teglværker traditionelt har eksporteret til især Tyskland, Sverige og Norge i stor stil.
Og selv om det danske salg af mursten til udlandet fortsat ligger en del under det højeste niveau historisk set, så tillader direktør for Kalk- og Teglværksforeningen af 1893 under DI, Tommy Bisgaard, sig også at hoppe med på den positive galej.
Læs også: Eksport er teglbranchens vækstnøgle
Han påpeger, at den exceptionelt kolde start på 2013 – som med en middeltemperatur på 5,1 grader blev opgjort som det koldeste kalenderforår siden 1996 af DMI – satte en brat stopper for byggeriet i første halvdel af 2013, mens der blev taget revanche med vækst i årets anden halvdel.
- Og 1. halvår af 2014 har budt på nogenlunde samme aktivitet som 2. halvår af 2013, og generelt for branchen kan man sige, at vi er optimistiske og føler, at vi nu har lagt de værste år bag os. Kigger man sig rundt om i Europa, forventer flere en årlig økonomisk vækst på to procent fra 2015, og det er altså ved at være længe siden, man har ligget på dét niveau, siger Tommy Bisgaard med henvisning blandt andet til den rapport om dansk økonomi, som de økonomiske vismænd udsendte i slutningen af maj.
Tommy Bisgaard peger på, at de overlevende teglværker i dag fremstår som en solidt mix af erfaring gennem mange års familieeje og moderne udstyr som følge af en villighed til investeringer. Hele grundlaget er altså på plads til at tage imod det opsving, som flere økonomer og andre kloge hoveder mener at kunne skimte forude.
- Nogle af de mest driftssikre og økonomiske ovne er indkøbt og står her i Danmark. Aktiviteten i byggeriet er nu så småt begyndt at komme tilbage, og lejlighedspriserne i de største byer er steget i de seneste 12 måneder. På teglværkerne forventer vi således en bedre belægning af vore teglovne i de kommende år. Så vi er meget optimistiske og mener, at de dårlige år ligger bag os, fastslår branchedirektøren.
Udvikling står fortsat i højsædet
Thomas Piper fra Pipers Teglværker og Randers Tegl er enig. Han påpeger også, at de hårde år ikke har slået lysten til at investere ud af branchen.
- Vi investerer meget i både marketing, produktudvikling og optimering af anlæg. For eksempel har vi netop investeret 30 mio. kroner i en avanceret produktionslinje på et af vores store teglværker i Hammershøj. Her udvikler vi nye belægningsprodukter samt en serie af eksklusive lange mursten i et nyt rationelt format, der allerede har vakt stor interesse, lyder det.
Samme melding kommer fra Petersen Tegl, som oplever størst succes på de områder, hvor prisen er et sekundært konkurrenceparameter.
- De steder, hvor vi især har succes, er, hvor man vil betale en højere pris for noget, der er anderledes og specielt. I de offentlige byggerier oplever vi hård konkurrence fra nogen, der byder ind med kopiprodukter til en enormt lav pris, konstaterer økonomidirektør Poul Kjeldsen nøgternt.
Artiklen er en del af temaet Brancheanalyse.
