23948sdkhjf

Moland ansætter ny administrerende direktør

Medio juni 2013 vil Benny Møller stå i spidsen for Moland-koncernen. Han kommer til virksomheden fra en stilling som administrerende direktør i Trip Trap Woodcare.
Efter mindre end et år som administrerende direktør i Moland, besluttede Jørn Christiansen i sidste måned at søge nye udfordringer som afdelingsdirektør hos Roslev Trælasthandel i Skive.

Den ledige direktørstol overtages af Benny Møller, der har siddet i Molands bestyrelse siden 2005. Han er på nuværende tidspunkt ansat som administrerende direktør for Trip Trap Woodcare og tiltræder sin nye stilling medio juni 2013.

- Med ansættelsen af Benny Møller har vi fået en særdeles kompetent person til at stå i spidsen for selskaberne; dels på grund af hans mangeårige kendskab til branchen og dels på grund af de seneste resultater, han har vist i sit nuværende job som administrerende direktør hos Trip Trap WoodCare, siger Christian Østergaard, der er bestyrelsesformand i Moland Holding.

Han henviser til, at Trip Trap Woodcare, under Benny Møllers ledelse, er kommet godt ud af krisen med sorte tal på bundlinjen for de seneste to regnskabsår.

Moland-koncernen råder i Danmark over selskaberne Moland Byggevarer A/S i Skive samt HBC A/S i Kastrup, og Benny Møller får det overordnede ansvar for begge selskaber.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11