23948sdkhjf

Anlægsarbejde med et smil

Smilende ansigter med information om, hvor langt vejarbejdet på motorvejen strækker sig endnu, møder trafikanterne på motorvejen mellem Nørre Aaby og Middelfart på Fyn.
Vejdirektoratet gik i går i gang med at udbygge de 10 kilometer motorvej fra to til tre spor i hver retning på motorvejen mellem Nørre Aaby og Middelfart på Fyn. Al trafikken kører derfor i motorvejens nordside, mens sydsiden bliver udbygget.

For at formildne trafikanterne har man taget en ny slags vejskilte i brug, som skal informere og formildne de forventede sure miner. Projektleder Mike Boesen i Vejdirektoratet håber, at trafikanterne vil tage imod de nye skilte med et netop smil:

- Vi ved godt, at det er irriterende at køre i et langstrakt vejarbejde. Især hvis du er i tvivl om, hvor langt det endnu varer ved. På en anderledes og lidt sjov måde, vil vi gerne give trafikanterne en mulighed for at se en ende på vejarbejdet, siger han.

Jo kortere distance jo større smil
Smiley-skiltene står i hele anlægsarbejdets længde og bliver gladere og gladere jo kortere, der endnu er tilbage af vejarbejdet. Samtidig angiver skiltet det præcise antal kilometer, som trafikanterne skal køre før de er ude på den anden side.

- Det er vigtigt for Vejdirektoratet, at trafikanterne så godt som muligt bliver oplyst om vores vejarbejder før og under rejsen. Med smiley-skiltene kender de den præcise længde på vejarbejdet, mens de er på farten. Det håber vi, de bliver glade for, siger Mike Boesen.

De nye smiley-skilte mellem Nørre Aaby og Middelfart er et forsøg fra Vejdirektoratets side. Hvis trafikanterne tager godt imod skiltene, bliver forsøget muligvis udvidet til andre vejarbejder.

Udbygningen af motorvejens sydside varer frem til december 2013. I 2014 er det så nordsiden, der på tilsvarende vis skal udbygges.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125