23948sdkhjf

Særdeles tilfredsstillende regnskab fra KPC

Entreprenør- og udviklingsselskabet kom ud af 2012 med et stort overskud og betegner nu sig selv som gearet til nye tiltag.
"Særdeles tilfredsstillende" betegner koncerndirektør i KPC Holding A/S, Kurt Poulsen, 2012-regnskabet i en netop udsendt pressemeddelelse.

Årsresultatet før skat for regnskabsåret 2012 udgør 75 mio. kr. og omsætningen udgjorde 930 mio. kr.

- Det er meget tilfredsstillende, at koncernen i alle finanskrisens år har evnet at præstere gode resultater, og selskabet er nu med en egenkapital på 384 mio. kr. gearet til nye tiltag, som vil kunne understøtte den primære forretningsmodel, skriver koncerndirektøren.

For det igangværende år, 2013, forventer selskabet ligeledes et tilfredsstillende resultat.

Optimistisk ind i 2013
KPC har i årets løb igangsat store og spændende byggerier, og vil også i 2013 igangsætte markante byggerier.

Af igangværende byggerier kan nævnes et hovedkontor til Siemens i Ballerup på 12.000 m², ca. 318 boliger ved Amager Strandpark til Danica Pension og Lærernes Pension, et højhus i Aarhus ved siden af Bruuns Galleri til hotel og kontorformål på 26 etager og 34.000 m² samt et nyt hovedkontor til Mærsk Olie og Gas på havnen i Esbjerg på i alt 10.000 m².

- Selskabet går derfor fremtiden i møde med optimisme, slutter Kurt Poulsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094