23948sdkhjf

NCC vinder længe ventet halprojekt

Der er nu sat navn på totalentreprenøren, som opføre en ny 3.000 m² atletikhal ved Gigantium i Aalborg; NCC Construction i samarbejde med arkitektfirmaet Kjaer og Richter.
Det skriver Nordjyske.dk

Idéen om en ny atletikhal i Aalborg har været længe undervejs, men nu kan idrætshungrende nordjyder se frem til at kunne tage en ny 3.000 m² atletikhal i brug fra januar 2014.

Fem totalentreprenører var indbudt til at byde på halprojektet, der skal bygges ved idræts- og oplevelseskomplekset Gigantium i Aalborg, og valget faldt altså på NCC Construction og arkitektfirmaet Kjaer og Richter. Byggestart på projektet er maj.

Projektet er på samlet 3.000 m², hvoraf atletikhallen i sig selv bliver på 1.900 m² med plads til blandt andet løb og forskellige former for spring. Hertil kommer så faciliteter som omklædning og mødelokaler.

Projektet koster 20,5 mio. kr., hvoraf Aalborg Byråd og Folkeoplysningsudvalget bidrager med de 19,5 mio. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11