23948sdkhjf

Sjælsø skal bygge på Horsens Statsskole

Med Aart som arkitekt og Niras som ingeniør har Sjælsø vundet konkurrencen om en udbygning af Horsens Statsskole.
- Projektet repræsenterer den klareste, arkitektoniske ikonværdi. Bygningen signalerer en klar og tydelig identitet: Det er her science bor! Forslaget er konceptuelt klart både i forhold til det indre og det ydre hovedgreb. Med forslaget vil Horsens Statsskole derfor få tilføjet en ny science-bygning, der både viser selvstændigt format og kontekstuel tilpasning.

FAKTA
Udbygning af Horsens Statsskole
Størrelse: 1.350 m²
Totalentreprenør: Sjælsø
Arkitekt: Aart Architects
Ingeniør: Niras
Bygherre: Horsens Statsskole
Sådan lyder bedømmelsen af det vindende forslag konkurrencen om udbygningen af Horsens Statsskole. Projektet, der er udformet af Aart Architects, Niras og Sjælsø, består af en 1.350 m² stor science-bygning, hvor faglokaler for fysik, kemi, biologi og geografi fordeler sig langs et dobbelthøjt fællesrum, der skaber stor synergi mellem fagene.

Går i dialog med bevaringsværdig hovedbygning
Med science-bygningen har Aart arbejdet på at skabe et klart og enkelt koncept, der går i dialog med Horsens Statsskoles bevaringsværdige hovedbygning og bevarer symmetrien og akserne i det eksisterende bygningsanlæg. Dette har juryen også lagt vægt på i sin bedømmelse:

- Her er spænding mellem lethed og tyngde og mellem det geometriske og det organiske. Bygningskroppen er kompakt, men buede udskæringer gør samtidig bygningen imødekommende overfor hovedbygningen og overfor den landskabelige have. I materialeslægtskabet og vinduesformater og -rytme går bygningen i dialog med det eksisterende byggeri. Forslaget formår derfor både at vise mod til at tænke nyt og vise respekt for det bestående, lyder det i dommerbetænkningen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078