23948sdkhjf

Nyt højhus-kvarter under opsejling i Aarhus

Bricks A/S og NCC Property Development skal omdanne en gammel DSB-grund bag Bruuns Galleri.
Grunden, der ligger på adressen Spanien 20 i det centrale Århus, har hidtil huset DSB’s komponentværksted, men Bricks A/S overtog den for tre år siden. Det skriver Jyllands-Posten.

Til marts er udviklingsselskabet sammen med samarbejdspartneren NCC Property Development klar med den endelige præsentation af projektet, men allerede nu har de afsløret nogle af hovedpunkterne.

Seks-otte bygninger
- Vi har valgt ikke at opføre en stor firkantet kolos, men seks-otte bygninger i forskellig højde og drøjde rundt om en åben plads med butikker og restauranter, som vi har valgt at kalde Frederiks Plads, siger direktør for Bricks A/S, Philip Foss, til Jyllands-Posten.

De største bygninger bliver på 15-20 etager, og skal blandt andet komplimentere et byggeri på nabogrunden, hvor et 23 etagers hus blandt andet skal huse et nyt Comwell-hotel.

Byggeriet på Spanien kommer til at huse anslået 100-120 boliger, som Bricks A/S bliver ansvarlig for. NCC Property Development bliver ansvarlig for erhvervsdelen i byggeriet, og C. F. Møllers Tegnestue får arkitekt-ansvaret.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093