23948sdkhjf

Rådhus-projekt har fundet sin vinder

Årstiderne Arkitekter og Grontmij står bag det vindende forslag i konkurrencen om en udvidelse af Grindsted Rådhus, der tredobles i størrelse.
Tilbage i oktober måned satte Billund Kommune navn på de fem teams i konkurrencen om en ombygning af rådhuset i Grindsted.

Hele 27 konsortier havde budt ind på projektet, der har til formål at samle de kommunale kontor- og administrationsfaciliteter.

Vinderen er netop fundet, og det bliver Årstiderne Arkitekter og Grontmij, der får til opgave at skabe det nye, samlende rådhus med et budget på 81,9 millioner kroner. Huset skal stå færdigt ultimo 2014, og ambitionen er at skabe ” et flagskib for nybyggeri indenfor arkitektur, arbejdsmiljø, bæredygtighed ", der kan understøtte visionen om Billund som børnenes hovedstad.

Skal afspejle den moderne kommune
Projektet omfatter delvis nedrivning af den eksisterende bebyggelse, renovering af ca. 2.000 m² eksisterende hovedbygning samt opførelse af godt 4.000 m² rådhusfunktioner, herunder en udvidelse af kantinefaciliteterne.

Den nye bygning, der opføres i forlængelse af den eksisterende bygning mod øst, bliver 12,5 meter høj. Husets tre etager markeres med vandrette bånd i facaden, hvorimellem høje vinduer og facadepartier udspændes. Det rytmiske og monotone udtryk i den eksisterende facade er videreført i en fortolkning, som giver et mere dynamisk og legende udtryk, der skal afspejle en moderne kommune.

I dommerbetænkningen beskrives vinderprojektets nybygning som skulpturel og tidstypisk, og som en bygning, der i kraft af sin størrelse og ekspressive arkitektur vil sætte sit tydelige og markante præg på området.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11