23948sdkhjf

HSHansen lukker fabrik i Skive

Omkostningerne skal nedbringes, og derfor indstiller facadevirksomheden nu produktionen på den ene af sine fem afdelinger.
Ifølge flere lokale medier står det nu klart, at HSHansen lukker sin fabrik i Skive, hvor 32 ansatte står til at miste jobbet.

Tillidsrepræsentant for produktionsarbejderne, Gert Mikkelsen, vurderer over for Skive Folkeblad, at der ikke er de store chancer for, at kan få arbejde andetsteds i koncernen. Han tror heller ikke på, at en ekstern køber vil dukke op og forhindre en lukning. Udover lukningen i Skive er det angiveligt planen at afskedige 14-18 timelønnede i Lem.

Der foreligger ingen oplysninger om, hvornår fabrikken lukker, og ledelsen i HSHansen har ikke ønsket at udtale sig på nuværende tidspunkt.

Om HSHansen
HSHansen har speciale i alufacader og udfører opgaver i total-, hoved-, stor-, eller fagentrepriser i alle størrelser. Udover fabrikken i Skive har HS Hansen afdelinger i Lem, Aarhus, Esbjerg og København.

Virksomheden indgår i Hansen Group A/S, som har aktiviteter i Danmark, Tyskland, Norge, Polen, Sverige og Storbritannien. Koncernen kom i 2011/12 ud med et samlet resultat på -18 mio. kr. efter skat, heraf -3,34 mio. kr. på de danske aktiviteter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.099