23948sdkhjf

Renovering højner interessen for boligområde

Bebyggelsen Gjessingparken har netop modtaget en renoveringspris for god renovering af bygning og fællesarealer.
Den 4. december modtog Esbjerg almennyttige Boligselskab, EAB, Gjessingparken og Dansk almennyttigt Boligselskab, DAB, præmie for "God renovering af bygning og fællesarealer" af Esbjerg Kommunes Byfond. Det skriver dabbolig.dk.

- Gjesingparken har gennemgået en gennemgribende forvandling. Bygningskomplekset har fået et helt nyt udseende, hvor alle tidligere materialer er skiftet ud på en funktionel og elegant måde. Løsningerne er gennemtænkte og relevante for den enkelte bolig og med til at skabe flot fornyelse for området, sagde formanden for Esbjerg Kommunes Byfond, Helene Plet, ifølge dabbolig.dk da hun overrakte renoveringsprisen.

Positiv indflydelse på området
Gjesingparken, som består af 15 boligblokke med 284 lejligheder, er blevet renoveret i perioden 2009-2011. Og arbejdet har haft indflydelse på, interessen for området.

- Vi er stolte og glade for prisen. Renovering betyder meget for os. Den har højnet interessen for Gjesingparken. Nu er det ikke længere Vestre Fængsel, men "det flotte derude", sagde Elly Johansen, formand for afdelingsbestyrelsen i Gjesingparken.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065