23948sdkhjf

Ny bestyrelse i DAC

Bestyrelsesformand for Dansk Arkitektur Center (DAC), Erik Ross Pedersen, takker af efter 26 år i centrets bestyrelse. Hans afløser er Flemming Borreskov.
Den 7. december 2012 tiltrådte en ny bestyrelse for Dansk Arkitektur Center (DAC).

Formandsposten indtages fremover af Flemming Borreskov, adm. direktør for Realdania. Næstformand bliver Mette Kynne Frandsen, adm. direktør hos Henning Larsen Architects. Begge har været medlem af bestyrelsen i en årrække.

Flemming Borreskov bestrider udover formandsposten i DACs bestyrelse en række andre tillidshverv, blandt andet som præsident for den internationale organisation IFHP - International Federation for Housing and Planning.

Niels Christensen, direktør i Naturstyrelsen og Sigmund Lubanski, kontorchef i Erhvervs- og Vækstministeriet fortsætter som bestyrelsesmedlemmer, mens Peder Baltzer Nielsen, stadsarkitekt i Aalborg Kommune træder ind som nyt medlem.

Fremover består bestyrelsen i Dansk Arkitektur Center således af:
Flemming Borreskov, adm. direktør Realdania (formand)
Mette Kynne Frandsen, adm. direktør Henning Larsen Architects (næstformand)
Niels Christensen, direktør i Naturstyrelsen
Sigmund Lubanski, kontorchef i Erhvervs- og Vækstministeriet
Peder Baltzer Nielsen, stadsarkitekt i Aalborg Kommune
Danielle Jørgensen, projektleder i Dansk Arkitektur Center (medarbejdervalgt)
Pia Rost Rasmussen, leder af Undervisningstjenesten i Dansk Arkitektur Center (medarbejdervalgt)

Farvel til Erik Ross Pedersen
Konstitueringen af den nye bestyrelse er et farvel til Erik Ross Pedersen, som har været bestyrelsesmedlem siden Dansk Arkitektur Center blev grundlagt for 26 år siden. Han har været bestyrelsesformand i Dansk Arkitektur Center siden 2002.

Erik Ross Pedersen fyldte 75 år tidligere i år. Han er uddannet cand. jur. og var gennem 22 år administrerende direktør i Entreprenørforeningen. Derudover har han været seniorkonsulent i Dansk Byggeri og formand for TV2. De senere år har han engageret sig som formand for Hospice Søndergård, Københavnertunnelgruppen og har desuden haft en periode som formand for Venstre i Gentofte.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096