23948sdkhjf

DNU henter byggechef i MT Højgaard

Søren Kaae Overgaard er fra 2. januar 2013 ansat som ny byggechef i Projektafdelingen for byggeriet af Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU).
40-årige Søren Kaae Overgaard, der er uddannet diplomingeniør, har senest arbejdet som projektchef for MT Højgaard i forbindelse med byggeriet af Musikkens Hus i Aalborg.

Hos MT Højgaard har Søren K. Overgaard siden 2006 haft sagsansvar for blandt andet byggeri af boliger og kontorbyggeri og tilbudsansvar for større byggeopgaver af bolig, erhverv, plejebolig, kontorbyggeri og en ferskvareterminal. Han har arbejdet med projekt- og produktionsledelse i byggebranchen gennem 15 år, i roller som bygherrerådgiver, projektingeniør, projekt- og entrepriseleder samt produktionschef.

Søren K. Overgaard tiltræder sin nye stilling lige efter nytår og bliver dermed faglig projektleder for det samlede byggeprojekt. Han får det daglige ledelsesansvar for 10 medarbejdere på det byggetekniske område samt en fysisk planlægger, to medarbejdere med ansvar for IT, en kurator og en arbejdsmiljø- og sikkerhedsleder.

Udover sin uddannelse som diplomingeniør har byggechefen en HD fra Handelshøjskolen i Aarhus samt en lederuddannelse indenfor Forsvaret.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11